Nyt vedr. SVBK turnering efter nytår

Kilde: Helsingør Volleyball Klub
Profilbillede
Marie Munk

Fra SVBK (modtaget mandag d. 23/11 2020)

Kære formænd og kredskontakter

 

I fredags kom der meldingen om at de rammer vi har haft indtil i dag forlænges t.o.m. 13. december. Det betyder fortsat et forsamlingsforbud på max 10 personer for personer over 21 år og ingen kredskampe i seniorrækkerne på denne side af Jul, desværre. ☹

 

I oktober udarbejdede SVBK et bilag til propositionerne med retningslinjer om hvordan turneringen skulle spilles, afsluttes m.m. i forhold til endnu en nedlukning. Nedlukningen – eller delvis nedlukning – kom lige efter og vi har afventet med at sende bilaget ud til vi havde en melding om der kunne spilles efter 23/11.

Dette var dog ikke muligt og derfor er bilaget endnu mere aktuelt nu. Og så må vi se hvad der sker efter Nytår.

 

Hvis seniorturneringen kan komme i gang efter Nytår, vil SVBK prioritere at alle hold får spillet alle mod alle én gang (evt. 2 gange i DDS hvor de kun er 7 hold). Hvis der er tid i kalenderen efter det (afhænger af rækken og antallet af holdene), vil der evt. blive spillet et lille slutspil.

Dette betyder at turneringen bliver lagt om fra efter Nytår med det håb at der igen spilles dér. Det vil jeg gøre i løbet af december og vil gøre mit bedste for at bevare så mange kampe på de samme dage som muligt. Når turneringen er lagt, sender jeg information ud omkring den og et evt. slutspil (fx hvor der skal deles op ift slutspillet).

Denne artikel er skrevet af Marie Munk og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Helsingør Volleyball Klub.
Flere artikler