Nyheden er fra Helsingør Floorball Team
FC Helsingborg rykker deres hjemmekamp mod Thorensgruppen til Helsingørhallen lørdag den 3. marts 2018. En perlerække af nuværende og tidligere landsholdsspilere vil være i aktion og kvaliteten af spillet vil være skyhøjt. FC Helsingborg sætter alt ind på at vinde for de har behov for point i denne kamp for at kunne sikre sig en plads i slutspillet om det svenske mesterskab. Få en unik oplevelse fra tilskuerepladsen i Helsingørhallen.
Helsingør Floorball Team sætter alle sejl til for at dette kan blive det bedst mulige udstillingsvindue for floorballsporten. Med en vækst i Danmark på 20% årlig er der nu mere end 7.500 spillere - og udviklingen fortsætter. Der er stadig et stykke op til de 120.000 spillere i Sverige, men det går planmæssigt fremad i Danmark. Fx i Helsingør FT, hvor antallet er rekord stort med 180 spillere fordelt på 10 hold.
Eventdagen lørdag den 3. marts 2018 starter med en stor ungdomsturnering med op mod 40 hold fra Sverige og Danmark for drenge og piger: U7, U9, U11 og U 13. Derudover afvikles Coco Fuzion 100 U15-turnering ligeledes med danske og svenske hold.
Når ungdommen slutter af tager eliten over: FC Helsingborg møder Thorengruppen kl. 15:00, og der er garanti for masser af lynhurtige scoring, sublim teknik og heftig action. Målet er 1.300 tilskuere, der skal skabe en livlig ramme om superligaopgøret. Book din billet nu. I 1. periodepause dukker Helsingørs X-Factor stjerne Andrew Murray op og giver os alle en rocklektion.
Klik her og marker din interesse så får sidste nyt om eventen på Facebook.
Bestil billetter (de første 1.000 er solgt...)
PS: www.floorballworld.dk kommer på dagen og giver 30% rabat på alle stave og 40% på alle sko:
PPS: Kom selv på banen! Vi afholder en åben AftenCup 18. april 2018. Læs mere