Åbning af indendørs faciliteter for alle - læs hvad der gælder af regler

dato

Nyheden er fra Helsingør IF Atletik

Der er endnu en gang kommet nye retningslinjer og nedenfor opsummerer vi hvad der gælder fra 21. maj 2021


Indendørs træning er tilladt for alle aldersgrupper

Generelt har alle medlemmer nu adgang til indendørs træning, med krav om Corona pas for alle fra 18 år og ældre. Alle adgangsbrikker skulle være åbnet - hvis du har problemer med at komme ind så skriv til post@hif-atletik.dk

Der vil blive foretaget stikprøve kontrol dagligt af frivillige i foreningen, og det er derfor et krav at alle medlemmer medbringer deres adgangsbrik, ID samt et gyldigt Corona pas (for medlemmer fra 18 år og opefter) til hver træning indendørs. Overholdes dette ikke vil adgangsbrik blive spærret. 


For medlemmer som allerede har indsendt Corona pas gælder det ligeledes at passet skal medtages til hver træning, idet vores frivillige kontrollører ikke har adgang til indsendt dokumentation. Den indsendt dokumentation vil blive slettet, idet det ikke længere skal anvendes af klubben som dokumentation.


Vores træningsfaciliteter i kælderen er ubemandet, og det hviler derfor på medlemmerne at rydde op efter sig selv, samt at overholde nedenstående regler.


Ved organiseret indendørs holdtræning påhviler det træneren at sikre at alle har gyldigt Corona pas.


Gældende regler

Indendørs træning er åbnet for alle aldersgrupper og under opfyldelse af en række restriktioner. 


Generelt gælder pladskrav om minimum 4 m2 pr person ved indendørs træning. Ved hård fysisk aktivitet holdes som minimum 2 meters afstand og gerne mere til øvrige personer.


For børn og unge under 18 år gælder:

Træning er tilladt uden Corona pas.

Trænere og nødvendige voksne har ikke krav om Corona pas.


For voksne over 18 år gælder:

Træning er tilladt med Corona pas og skal kunne fremvises ved kontrol.


Atleter godkendt som profesionelle:

Kan fortsat træne indendørs uanset alder og er undtaget for reglen om Corona pas.


Forsamlingsforbud

Ved indendørs træning for alle aldersgrupper gælder et forsamlingsforbud på 50.


Ved udendørs træning gælder et forsamlingsforbud på 100 personer.


Der er et generelt forsamlingsforbud udendørs på 100 personer samt på 50 personer indendørs som gælder før og efter træning uanset alder.


Mundbind/visir

Skal anvendes indendørs når man ikke træner. Det vil sige fra man går indenfor til man starter med at træne samt når man er færdig med at træne til man forlader kælderen/klubhuset.



Omklædning og toilet i kælderen

Vi opfordrer generelt til at man klæder om hjemme.

Omklædning og toilet er åbent i kælderen. Saunaer er fortsat lukket.



Generelle forholdsregler

Alle bedes spritte hænder før/efter træning udendørs såvel som indendørs. 

Ved indendørs træning skal man selv spritte redskaber og maskiner af både før og efter træning.

Ved udendørs træning sprittes redskaber ligeledes af før og efter brug.


Man bliver selvfølgelig hjemme ved sygdomstegn og er man f.eks. sendt hjem fra skole pga smitte i klassen, så bedes man også blive hjemme fra træning indtil man kan starte i skole igen. I tilfælde af at man tester positiv selv,  skal vi have besked i klubben, så vi kan informere til relevante hold/atleter.


Hvad tæller som Corona pas


Er du færdigvaccineret, så har du Corona pas hele tiden - husk blot dokumentationen.


Hvis du har fået det første stik, vil du have et gyldigt coronapas fra 14 til 42 dage efter stikket.


Er du tidligere smittede er en positiv PCR-test gyldig som coronapas fra 14 dage til 8 måneder efter, at testen er lavet.


Og endelig kan du have en negativ test enten iform af lyntest (antigentest) eller PCR-test. Her gælder resultatet som Corona pas fra det tidspunkt, hvor du har fået taget testen og 72 timer frem.




Hvis I har nogle spørgsmål er I velkomne til at skrive til post@hif-atletik.dk



Bestyrelsen i Helsingør Atletik

Kilde: Helsingør IF Atletik