BFC Vendsyssel - Helsingør FT 9 - 4 (1-2, 3-1, 4-2)

dato

Nyheden er fra Helsingør Floorball Team


Jon Prect-Sparre i aktion for Helsingør Floorball Teams elitedivisionshold


Helsingør Floorball Teams elitedivisionshold har haft en svær opstart med skadede spillere og afgang af en del spillere. Det er resulteret i pokalnederlag og nederlag i første divisionskamp. Først oktoberdag i 2017 bød på en udebanekamp i Brønderslev, hvor BFC Vendsyssel ventede. I sidste sæson blev BFC Vendsyssel besejret i Helsingør med cifrene 8-7, og Helsingør skulle derfor prøve at gentage successen fra sidste sæson.

Truppen var uden træner Jesper Frank samt profiler som Michael Kock og den svenske keeper Christoffer Danielsson, og den bestod derfor på dagen af 10 markspillere og 2 keepere på dagen. Det var lige i underkanten, og stillede derfor krav om 100% indsats fra alle.

God start
Det blev da også Helsingør der kom bedst fra start, da et velplaceret skud i målhjørnet af anfører Nicolai Bech bragte udeholdet på 1-0 efter syv minutters spil.

Herefter kom BFC Vendsyssel ind i kampen - efter 10 minutters spil fik jyderne vendt i højre side forbi wing og center, og med en kold afslutning få udlignet til 1-1.

Minutterne gik, og perioden lakkede mod sin slutning, men BFC Vendsyssel endte med at lukke første periode med endnu en scoring, til stor frustration for Helsingørmandskabet, der følte sig snydt i scoringssituationen, hvor det var tvivlsomt om der kunne dømmes mål, men dommerne havde dømt mål, og derved stillingen 2-1 efter 20 minutters spil.

Jyder i højt gear
BFC Vendsyssel sad på sagerne i starten af anden periode, og udbyggede føringen til 4-1 efter blot fire minutters spil af perioden.
Herefter vågnede Helsingør op igen, og flere store chancer var tæt på at få en reducering. Ligeledes havde BFC Vendsyssel også adskillelige chancer, men Helsingør fik scoret til 4-2 efter en frislagskombination sat op af William Tækker og Nicolai Bech, med tre minutter resterende af perioden.

Minuttet efter var BFC Vendsyssel skarpe i toppen af slottet, hvor hurtige kombinationer banede vejen for en sløset markering, som gav mulighed og eksekvering af en god afslutning som efterlod Claes Conradsen i Helsingør-kassen chanceløs, og stillingen blev dermed 5-2 efter anden periode.

Op ad bakke
I tredje periode skulle Helsingør forsøge at bruge de resterende kræfter på at få en reducering for at bringe spænding i kampen, Dette udeblev desværre, da nordjyderne udbyggede føringen til 6-2 efter fem minutters spil i trejde periode, og to minutter senere gentog det sig, og stillingen var lige pludselig 7-2.

Kampen var dermed reelt afgjort, med mindre et større mirakel indtraf. Helsingør kom da igen, men et mirakel blev det aldrig.
Først var det Nicolai Hammer, som med flotte driblingerne løb fra sin direkte modstander, og serverede bolden tæt under mål, hvor Jon Precht-Sparre kunne dirigere bolden i mål til stillingen 7-3. Spillet bar på dette tidspunkt præg af at begge mandskaber var trætte af at forsvare, og der var et hav af chancer i begge ender, og BFC Vendsyssel fik udbygget føringen yderligere til 9-3, før det unge makkerpar Thobias Munkstrup og Martin Andreasen stod for kampens sidste scoring til 9-4. Kampen havde - meget atypisk - ikke én eneste udvisning, hverken for Brønderslev- eller Helsingør-mandskabet.

Efter kampe mod Copenhagen og BFC Vendsyssel. siger regnskabet to nederlag af to mulige I begge kampe har Helsingør i den grad været med langt hen af vejen, selv om resultaterne måske kunne tyde på det modsatte. Næste udfordring for Helsingørmandskabet er Rødovre FC som venter på udebane onsdag d. 4. oktober kl. 20.00 i Rødovre Sportshal. Et par dage efter, lørdag den 7. oktober, drager Helsingør igen til Jylland, hvor de gæster Sunds Seahawks.

BFC Vendsyssel - Helsingør FT 9 - 4 (1-2, 3-1, 4-2)

Nicolai Bech 1+1
Martin Andreasen 1+0
William Tækker 1+0
Jon Precht-Sparre 1+0
Nicolai Hammer 0+1
Thobias Munkstrup 0+1

Referat: Jens Stigaard
Foto: Franz Veisig


Kilde: Helsingør Floorball Team