Derby-sejr på 8-1 til Helsingørs U13 hold

dato

Nyheden er fra Helsingør Floorball Team


Derby-sejr på 8-1 til Helsingørs U13 hold

Fredag den 2. november bød på et lokalopgør mellem Helsingørs u13 hold i mod Hørsholm-Rungsteds u13 hold. Én kamp hvor Helsingør havde det meste af spillet, men hvor Hørsholm-Rungsted samtidig viste mere end hvad slutresultatet gav udtryk for.

Der blev startet med at give peptalk til drengene om, at det var vigtigt at forholde sig roligt og fokusere på vores eget spil. Vi har desværre haft en lille tendens til at gå i panik og herpå miste bolden i vores egen zone, hvilket giver kæmpe chancer til modstanderen. Inden kampen var der lidt panik hos trænerne, eftersom flere af drengene var blevet inviteret til et arrangement hos deres SFO. Selvom arrangementet blev aflyst, havde de fleste valgt at tage til kampen først og herefter arrangementet. Dejligt at se dette engagement hos drengene.

Den første periode af kampen, var i starten styret af lidt små nervøsitet for begge hold, som gerne vil se hinanden an. Drengene fra Helsingør kæmpede samtidig lidt med at finde rytmen og for at få pasningerne til at passe. Gulvet drillede nemlig en smule, men det forsvandt hurtigt. Begge hold fik deres chancer, men det var hurtigt Helsingør som fik det meste spil og Hørsholm-Rungsted som gik efter kontra chancer. Selvom vi løbende fik flere chancer for at score, så var det modstander holdet som var mest kyniske og fik scoret til 1-0, som også blev slutresultatet for 1. periode.

I pausen til 2. periode, var der stor fokus fra trænerteamet, at drengene ikke skulle gå i panik. Kampen indeholdte fortsat 2 perioder og vi skulle fortsætte med at bygge på vores spil. De fleste gange Rungsted-Hørsholm blev farlige, var efter fejl i opspillet. Derfor skulle vi fastholde tålmodigheden og undgå at miste bolden på midten. Dette hjalp heldigvis og drengene fortsatte med at lave chancer, samt undgå at lave samme antal fejl i opspillet. Resultatet for 2. periode endte 5-0 til drengene fra Helsingør, som nu var foran 5-1.

Stemningen var undervejs 2. periode stigende og var i pausen rigtig god. Desværre havde vi nogle få gange med, at tage alt for store chancer, især i det defensive. I tidligere kampe havde vi også været foran til 3. periode, men desværre smidt det væk. Derfor var fokuset især på, at vi skulle spille klogt, tålmodigt, lade tiden arbejde for os, samt ikke tage for store chancer i det defensive.

Drengenes fokus holdte også. Kampen endte 8-1 til Helsingør. Selvom det skulle lyde som en stor sejr, så havde Hørsholm-Rungsted flere gode chancer og pressede rigtigt godt på. Dog vil jeg ikke tage sejren fra drengene, som spillede rigtigt godt og var efter min mening det bedste hold fredag aften.

I forhold til kampens spiller, så var den ekstra svær denne gang. Hjalte stod rigtig solidt i målet og havde fremragende udkast, som snildt kunne have givet en assist. Dertil viste forsvaret stort spil, hvor Gustav kom på måltavlen, William M ikke lavede nogen fejl, samt Phillip med stort ansvar. Derudover fik Vincent også scoret i kampen, som gav en kæmpe jubel for ham og hans medrejste fans. Det blev dog en helt anden spiller, som tog æren med hjem. Kampens spiller blev Oscar. En ung mand, som viser stort talent inde på pladsen som center og havde det ekstra gear under kampen.

 

 -Claes

Kilde: Helsingør Floorball Team