Elitedivision: Nederlag til dræberbierne fra Skanderborg

dato

Nyheden er fra Helsingør Floorball Team

Dagens bedste HFTer blev af træner Jesper Frank valgt til at være Andreas Krogh som blev noteret for to flotte assister og et perle af et mål.


22. oktober 2016

Elitedivisionen Unihoc-ligaen: Skanderborg Killerbees - Helsingør FT 6 - 4

Skanderborg Killerbees lagde parkétgulv til dagens kamp mod Helsingør FT. Kampen var præget af hurtige omstillinger, hvor Skanderborg var skarpest. Helsingør var midt i kampen bagud 4-1, men kæmpede sig tilbage, og forsøgte at presse Skanderborg i kampens slutning, men resultatet blev desværre et skuffende 6-4 nederlag.

Håb om revanche
Første ligakamp i denne sæson var i september mod Skanderborg i Helsingør Hallen. Det blev et tæt, men også målfattigt opgør, som endte 1-3. Helsingør skulle derfor ud og revanchere sig fra forrige møde. Denne lørdag stod samtidig for at være fjerde bustur til Jylland indenfor sæsonens første to måneder, og man kan derfor se frem til kun at skulle krydse Storebælt én gang mere i sæsonens grundspil, da Brønderslev skal besøges til februar. Det var en stor trup som var klar til dagens tur, og der var en god stemning i bussen, trods det kedelige vejr udenfor.

Målfattig 1. periode
Første periode viste målmændene deres klasse, og de to hold så hinanden an og kun en enkelt gang blev målstregen passeret. Målet kom kort efter at Helsingør havde været i powerplay, hvor det var tæt på scoring flere gange, men i stedet var det Skanderborg som var kyniske kort efter udvisningens udløb, og stillingen var derved 1-0 efter de første 20 minutters spil. Resten af perioden var Helsingørspillerne meget konfuse af at være kommet bag ud, efter en god periode med mange chancer.


Mål på stribe i 2. periode
Helsingør startede anden periode i undertal, hvor Niklas Wensmark var blevet udvist kort før pausen. Helsingør afviste Skanderborgs powerplay langt hen af vejen, men desværre måtte indkassere endnu en scoring med lidt over et minuts spil af anden periode. Herefter gik der et par minutter hvor spillet var åbent, før Helsingør endnu kom i undertal, denne gang var det Michael Kock der blev sendt to minutter til afkøling. Igen udnyttede Skanderborg sit overtal, og stillingen var derved 3-0 kort før 28 minutters mærket. Endelig kom der hul på bylden, 3-1 blev det på tavlen efter flere store chancer i Skanderborgs ende. Andreas Krogh spillede bolden i retning af toppen af slottet, Jonas Hviid fik plads og kunne sende en hurtig afslutning af sted. Man fik dermed troen på at kunne komme tilbage i kampen, som dog blev vendt hurtigt til Skanderborg-scoring til 4-1 blot 40 sekunder senere. Helsingør blev nødt til at presse på for at komme tilbage i kampen, og igen var det Jonas Hviid som fik passeret Skanderborg-keeperen, næsten på samme opskrift som første scoring, og med samme oplægger, Andreas Krogh. Herefter var der to situationer der særligt stak ud, først en scoring i Skanderborgs ende, som blev underkendt da Helsingør brugte høj stav for at få bolden i kassen. Kort efter var det i Helsingørs ende, hvor Skanderborg sendte en afslutning af sted, som i de flestes øjne lignede at den ramte den bageste stolpe i målet, hvorefter den kom tilbage ud af målet. Dommerne så i midlertid ikke at bolden muligvis havde passeret målstregen, og spillet fortsatte. Presset for at få endnu en scoring blev holdt mod Skanderborgs mål, men de resterende otte minutter af anden periode forblev målløse, og derved en pausestilling på 4-2 før de afgørende 20 minutter.


Gjorde livet surt for Helsingør
Troen på at kunne vende kampen var stadig i Helsingør da man gik ind til de sidste tyve minutter, men man fik en stor kold klud i ansigtet, da Skanderborg blot skulle bruge 47 sekunder af tredje periode for at udbygge deres føring til 5-2. Med tre mål nede, skulle der ske noget, for at kunne komme tilbage i kampen, og der blev trykket på, for at få endnu en scoring. Skanderborg blev ramt af en udvisning, som Helsingør ikke formåede at udnytte. Helsingør brugte i stedet cirka et halvt minut, før at chancerne blev omsat til mål. Jens Stigaard forsøgte med et skud udefra, som lidt heldigt opsnappede den løse bold og fik sendt den mod mål igen, hvor den blev rettet af på vejen af en forsvarsspiller, men endte til sidst i netmaskerne. To minutter senere blev Skanderborg igen ramt af en udvisning, og det var derfor en gylden mulighed for at reducere yderligere, men overtallet blev ikke udnyttet. Minuttet efter udløbet af Skanderborgs udvisning fik Skanderborg tilkæmpet sig et straffeslag, som Skanderborgs landsholdsaktuelle Brian Nielsen skulle tage sig af, og det var jublende Skanderborgspillere der kunne se en straffeslagsscoring med et køligt træk ud til højre og et vip med baghånden fik sendt bolden i mål - 6-3. Helsingørtræner Jesper Frank tog herefter time out, hvor der skulle justeres lidt i opstillingen, før der skulle tages hul på de sidste ti minutter af kampen, og bagud med 3 mål. Der skulle kun bruges cirka 40 sekunder, før Helsingør fik en længe ventet scoring ind, denne gang var det Andreas Krogh som målscorer, som resolut fik sendt bolden mod mål efter et direkte opspil af Frederik Olsen igennem banens midte - 6-4. De sidste ti minutter af kampen var hårdt spillet, og Skanderborg gjorde alt for at holde Helsingør fra fadet. Begge mandskaber brugte kampen i gennem mange kræfter på at råbe af dommerne, som havde en svær opgave, i en kamp med mange nærkampe og utilfredse spillere som følte sig bortdømt. Skanderborg blev igen ramt af en udvisning, med cirka ni minutter tilbage af kampen. Dette overtal formåede Helsingør ikke at udnytte, i stedet var det Helsingørs Andreas Kroghs tur til at blive sendt til afkøling med en to minutters udvisning med 30 sekunder tilbage af Helsingørs powerplay. Hermed var der 30 sekunder i 4-mod-4 spil, og derefter var det Skanderborg i overtal i halvandet minut. Skanderborg kørte et roligt powerplay, da intet skulle satses, og ved udvisningens udløb var der 5 ½ minut tilbage af kampen. Helsingør trykkede på, for at få reduceret yderligere, men det lykkedes ikke, selv om der i de døende minutter også blev forsøgt med trække Helsingørkeeper Michael Ejlerskov, for at presse yderligere på, i spil 6-mod-5.

Kampen endte 6-4 til stor skuffelse for Helsingør som efter endnu en Jyllandstur måtte drage hjem mod Sjælland uden point.
Helsingør spiller næste kamp lørdag d. 29. oktober, hvor Helsingør tager en tur til Valby, hvor Helsingør skal tage revanche for et tungt pokalnederlag fra forrige måned mod Copenhagen FC.


Referat af Jens Stigaard


Point fra Helsingørspillere i denne kamp Krogh 1+2 Hviid 2+0 Stigaard 1+0 Olsen 0+1

Se stillingen i elitedivisionen netop nu.

Kilde: Helsingør Floorball Team