HEF med til at tænde gnisten på Esport Spillerforeningen

dato

Nyheden er fra Helsingør Esport

Helsingør Esports Forening var tirsdag den 28. Januar 2020 inde hos HK København og fejre opstarten af Esport Spillerforeningen. Trænere og ledere i HEF har været fødselshjælpere i samarbejde med fagforeningen HK og Dansk Elitesportsudøveres Forening, der blandt andet står for Astralis kontrakter. Derfor kunne 28 glade medlemmer deltage i den lukkede fest med professionelle esport spillere der fortalte om livet på kontrakt og spillede sammen med gutterne.

https://www.esportspf.dk/

Tilbage i 2018 startede fagforeningen HK IT i København og stifterne af HEF at tale om kontrakter og organiserede forhold for især sub toppen af danske esport spillere. Altså de spillere der for første gang stod over for et tilbud om at spille under kontrakt hos en dansk organisation. Mange spillere kommer i klemme ved urimelige kontrakter og man bliver forblændet når en organisation vifter en kontrakt foran en. Mange oplever stadig urimelige vilkår og tør ikke sige fra, for hvornår kommer chancen igen. I 2019 blev Dansk Elitesportsudøveres Forening involveret med Mads Øland som blandt andet er Formand for spillerforeningen i fodbold.

Nu står vi med det største danske initiativ omkring organisering og sikring af esport spillere. Det er fedt at vi har spillet med omkring dette og fortsætter relationen med HK da vi jo først og fremmest beskæftiger os med den del af spillere der måske skal forholde sig til en første kontrakt. Hvem ved måske i vores samarbejde med Merge som I kommer til at høre meget mere om.


Kilde: Helsingør Esport