Interview: Mød Ingvild Gjesdal Nilsen!

dato

Nyheden er fra Helsingør Floorball Team

Vi er 160 medlemmer i Helsingør Floorball Team fordelt på 10 hold.
Vi ser nye ansigter til træning i denne tid. Hvem er de? Vi fangede en af dem for et interview!

Velkommen til dig! Hvem er du og fortæl os om din baggrund:
- Jeg hedder Ingvild Gjesdal Nilsen, er 23 år, og er nordmand. Jeg har spillet floorball i 2.5 år, dels som målvogter, dels som markspiller. Jeg har erfaring fra U16 og Herre 2. division i Norge. Min styrke? - jeg synes, at jeg har en god spilforståelse - jeg har været på såvel keeper- som trænerkursus, og det har hjulpet meget - og så har jeg nogle hårde pasninger :-)

Til daglig tager jeg en 2 årig HF-uddannelse på Montebello her i Helsingør - og så prøver jeg at træne floorball så meget som mulig. Har dog holdt en lang pause, da jeg fik en knæ/hofteskade som keeper. Jeg er et meget konkurrenceorienteret person, som altid stræber efter at være den bedste - og jeg er en rigtig dårlig taber :-)


Ingvild havde debut for HFT i HFT2s kamp mod Allerød den 14. september, hvor hun scorede et flot frislagsmål. Se nedenfor.

Foto: Otto Winterskov


Prøv selv at spille floorball! Få en uforpligtende prøvetræning. Der er damefloorball i Helsingørhallen mandag og onsdag kl. 20:00.
Kig ud. Vi ses! Se alle Helsingør Floorball Teams 10 hold.

Kilde: Helsingør Floorball Team