Invitation til alle: Klubinfomøde 24. jan om svensk superliga mv. 4. mar. 2017!

dato

Nyheden er fra Helsingør Floorball Team

Sæt kryds i din kalender: Infoaften tirsdag den 24. januar kl. 18:00 for alle!
Hør om opvarmningen til “verdens bedste floorballdag”, der afvikles lørdag den 4. marts i Helsingør Hallen.

Kære alle medlemmer og venner af Helsingør Floorball Team!

Vi har igen i år æren af at være vært for en af vores venskabsklub FC Helsingborgs hjemmekampe i verdens bedste floorball liga: Den Svenske Super Liga (SSL). Som tidligere år har vi valgt at gøre dagen til den helt store floorballfest. Der afvikles et stort ungdomsstævne i hal 2, og der serveres en dansk ligakamp som attraktiv forret til hovedretten: Den svenske verdensklassekamp mellem FC Helsingborg og sidste års sølvvindere fra Linköping. Alt dette løber af stablen lørdag den 4. marts 2017.

Kom og hør mere om dette superarrangement, når vi holder informationsmøde tirsdag 24. januar 2017 kl. 18.00 i cafeteriaet i Helsingørhallen.

Vi vil fortælle om programmet for dagen, hvorfor vi gør det, hvordan et sådant arrangement er med til at bidrage til vores klub og hvad det gør for dig/dine børn. Vi vil som tidligere år også gerne fortælle om de opgaver vi som klub skal løfte på dagen og håber naturligvis på lige så stor opbakning som tidligere år.

HFT vil sørge for drikkevarer og vi har aftalt med cafeen er, at der vil være mulighed for en billig bespisning ved henvendelse direkte til dem på dagen.

Vel mødt!

Bestyrelsen
PS: Har du spørgsmål eller ideer så kontakt HFT's formand Jan Hammer

Kilde: Helsingør Floorball Team