Ligaspillere kårer HFT's Nicolai Hammer til månedens spiller!

dato

Nyheden er fra Helsingør Floorball Team


Elitedivisionens trænere bliver hver måned bedt om at nominere månedens spiller.

Og det er ikke tilladt at pege på egne spillere. Derefter er det op til floorballdanmark at stemme.

De seneste måneder har vinderne været:

  • Mike Trolle, Rødovre (K)
  • Mark Bek, Hvidovre (B)
  • Rasmus Bengtsson, Frederikshavn (B)
  • Mikkel Skov, Sunds (F)
  • Jesper Schow, Copenhagen (F)

I februar måned har ligatrænerne kåret Helsingør Floorball Teams Nicolai Hammer!

Vi fangede Nicolai til træning: Tillykke med titlen!
- Det er selvfølgelig fedt at blive kåret til månedens spiller - men specielt det at blive nomineret ser jeg som et skulderklap, da det er modstandernes trænere, der nominerer, siger Nicolai Hammer.
Hvorfor blev det dig?
- Det er et godt spørgsmål...forhåbentlig fordi det har været en ret god måned for mig personligt. Jeg gjorde alt hvad jeg kunne da vi var i Brønderslev og selvom vi tabte var det en virkelig god kamp vi leverede, slutter Nicolai.

Tillykke igen - og kan du så komme tilbage til træningen.

Nicolai er på U23-landsholdet og deltager med jævne mellemrum i talentræninger.







Kilde: Helsingør Floorball Team