Opstart af udendørs træning på stadion

dato

Nyheden er fra Helsingør IF Atletik

Kære alle,

der er nu åbnet op for at vi kan begynde at træne på stadion igen. Der vil være en række forholdsregler vi skal tage, vi skal fortsat holde fysisk afstand til hinanden, vi skal organisere os i små grupper og ikke være for mange på stadion ad gangen. Alt dette betyder, at vi kommer til at lave om på træningstider og dage.


Klubbens bestyrelse og trænere er igang med at lægge en plan for alle hold, og vi forventer at kunne melde træningstider og hold ud i løbet af den kommende weekend. Vi sender besked ud til atleter omkring træningstider såvel som hvilke forholdsregler der gælder.


Der vil fortsat være lukket for træning i kælderen, ligesom vi ikke kan benytte klubhus og omklædningen.

Selvtræning på stadion er kun for medlemmer af Helsingør Atletik, og der vil blive defineret hvilke tidsrum dette kan finde sted samt hvilke forholdsregler der gælder for selvtræning.

Kilde: Helsingør IF Atletik