Nyheden er fra Helsingør IF Atletik
I sommerferiens uge 32 afholder vi Sommeratletik på Helsingør stadion.
Det er for alle børn ml. 10 & 12 år.
Det bliver en uge med sjov og leg, hvor det sociale går hånd i hånd med de fysiske og tekniske færdigheder som atletikkens discipliner også kræver, så du er garanteret både glad og træt når du skal hjem.
Du kommer til at prøve mange af atletikkens spændende og udfordrende discipliner, krydret med forskellige lege og boldspil.
Instruktørerne er alle selv aktive atletikudøvere og træner til dagligt Helsingør Atletiks børnehold.
Hvem-hvor-hvad
Alle børn mellem 10 – 12 år kan deltage. Det er ingen forudsætning at du allerede går til atletik, så tag dine gode venner og veninder i hånden og kom og vær’ med.
Arrangementet foregår på Helsingør stadion, Egevænget 6, 3000 Helsingør, fra mandag d. 5/8 til fredag d. 9/8, hver dag kl. 9.30-14.00.
Seneste tilmelding søndag d. 4/8.
Prisen for Atletikskolen er 500 kr. for en uge.
Det får du:
· Træning og spas fra mandag til fredag
· Flot T-shirt
· Drikkedunk
· Frugt og saft hver dag
· Diplom
· Masser af sjove oplevelser og nye venner
Det eneste du skal medbringe er godt humør, løbesko og tøj der passer til vejret, samt madpakke til frokost.
Tilmeld dig her.