Værdsætter du at møde borgeren i sit eget hjem?
Her får du endelig chancen for at blive en del af vores team. Vi får flere spændende opgaver og søger derfor endnu flere gode kollegaer til hjemmeplejeenhed 1. Hvis du har du lyst til at bidrage til arbejdsglæde og faglig kvalitet for borgerne, er vi helt klar til at byde dig velkommen. Vi besøger borgere i den smukke gamle bydel, centrum og ved Strandvejen.
Om arbejdet
Vi arbejder i tværfaglige teams, hvor SOSU-hjælpere, SOSU-assistenter, sygeplejersker, ufaglærte og planlægger arbejder tæt sammen – også med aftenvagterne i teamet.
Du får gode kollegaer, spændende opgaver og mange muligheder for faglig udfordring. Vi lægger vægt på et godt og givende arbejdsmiljø, hvor du har indflydelse på dit arbejde. Du får en grundig introduktion og en ’mentor’ (en god kollega), som du altid kan søge hjælp hos.
Vi har både cykel- og bilruter, så du skal have kørekort og/eller egen cykel.
Du låner en af hjemmeplejens tablets, hvor du kan tilgå både din køreliste og omsorgssystemet (vi dokumenterer i Nexus). Er du ny i Nexus, er det ikke en hindring - vi skal vi nok hjælpe dig.
Vi leder efter dig, der
- har borgeren i centrum og er stolt af dit arbejde
- har en positiv tilgang til opgaverne
- fungerer godt med både samarbejde og selvstændigt arbejde
- er fleksibel, imødekommende og god til at skabe relationer
Hjemmeplejeenhed 1 er en stor arbejdsplads med omkring 150 medarbejdere, der er inddelt i tre tværfaglige teams med hver sin distriktsleder. Vi betjener ca. 700 borgere i alle aldre. Vi bor centralt i velindrettede lokaler på Plejehjemmet Grønnehaven på Sundtoldvej.
Se vores korte film om at arbejde i ældreplejen i Helsingør – den varer ét minut: https://dreambroker.com/channel/135iqyy6/uo1k7hzm
Vi er et Team, der trives sammen – og vi vil gerne have dig med!
Hos os er arbejdsmiljøet i højsædet. Vi tror på, at et positivt og støttende team gør en stor forskel, både for medarbejderne og for dem, vi er her for. Der er højt til loftet i vores team, og vi værdsætter samarbejde, hjælpsomhed og ikke mindst et godt humør – også på de travle dage.
Vi hjælper hinanden, deler viden og står sammen, når udfordringerne melder sig. Vi tror på, at det gør hverdagen lettere og sjovere. Vi prioriterer også de sociale arrangementer, hvor vi kan være sammen uden for arbejdet og skabe stærke relationer. Det er vigtigt for os, at der er plads til både det professionelle og det menneskelige.
En af medarbejderne fortæller:
“Det er rart at blive anerkendt på arbejdet og af borgerne. Man får overskud og motivation på de dage, hvor der er travlt og måske mindre sjove. Det giver en ekstra glæde.”
Arbejdstid og ansøgning
Vi søger en SSH til fast stilling på 32 timer i dagvagt i Team B og 2 SSH-aftenvagter til Team C med 5/2 arbejdsrul – mødetid for dagvagter mellem kl. 7.30-15.00 og aftenvagter fra kl. 15.00-23.00.For dagvagt er der mulighed for at vælge mellem weekendvagt hver 2. eller hver 3. uge.
Du aflønnes efter overenskomst med FOA og erhvervede kompetencer.
Send os en kort ansøgning og dit CV. Vi glæder os til at høre fra dig!
Ansættelse: 1. marts 2025 eller efter aftale. Ved ansættelse fremvises straffeattest.
Ansøgningsfrist: 27. januar kl. 12.00. Ansættelsessamtaler vil være den 29. januar 2025.
Vil du høre mere eller har lyst til at kigge forbi, før du søger, er du meget velkommen til at kontakte os:
Distriktsleder for Team 1A: Marianne Løvdahl, tlf. 41868180, e-mail malov@helsingor.dk
Distriktsleder for Team 1B: Jumana Mahmoud, tlf. 25311322, e-mail jumam@helsingor.dk
Martin Voersted, Social-Sundhedshjælper og AMR for Team B, 51716687, e-mail marsv@helsingor.dk
Distriktsleder for Team 1C: Tania Mond Pedersen, tlf. 41869069, e-mail tanpe@helsingor.dk
I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.
9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Helsingør Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Hjemmeplejen, Gurrevej, 3000 Helsingør
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 27-01-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/860bcb0c-ed6e-4952-bd1f-f318ebb4be23