Den 22. oktober danner Toldkammeret ramme om et højaktuelt debatmøde, der stiller skarpt på den ydre højrefløjs fremmarch i Europa, og ikke mindst Italiens politiske indflydelse i EU under premierminister Georgia Meloni. Med titlen "Nationalisternes fremgang i Europa: Er Italien en ny magtfaktor i EU?" undersøger arrangementet bl.a., hvordan den højreorienterede bølge påvirker Europas fremtid, og hvorfor bevægelsen er så stærk netop nu.
Det gælder nemlig ikke kun Georgia Meloni i Italien. Også i lande som Frankrig og Tyskland ses en stigende nationalistisk og eurokritisk holdning. Men hvordan vil tendensen påvirke EU-samarbejdet, og kan Italien med Meloni i spidsen blive en central aktør i Europas politiske landskab?
Til debatmødet vil bl.a. Alberte Bové Rud, Ph.d. og forsker i europæisk politik ved DIIS give en dybdegående analyse af Italiens rolle i EU og den voksende utilfredshed med status quo i Europa. Det bliver en oplagt mulighed som deltager for at blive klogere på de underliggende strømninger, der præger europæisk politik, og stille de spørgsmål, der ligger en på sinde.
Arrangementet finder sted den 22. oktober kl. 16:00-17:30 i Toldkammeret, Havnepladsen 1, 3000 Helsingør.
Deltagelse er gratis, men tilmelding nødvendig på via deo.dk