Onsdag blev en 83-årig kvinde i Helsingør udsat for et forsøg på bedrageri. En kvinde ringede til hende og udgav sig for at være fra politiet. Den falske politibetjent hævdede, at en mand havde brugt den 83-åriges dankort.
Den 83-årige kvinde kunne dog ikke få det til at passe, da hun havde alle sine kort i sin pung. Kvinden i røret forsøgte derefter at få den 83-årige til at udlevere sine kontooplysninger, men den 83-årige bed ikke på.
Efter opkaldet kontaktede den 83-årige kvinde politiet klokken 11.04 og forklarede, at hun havde haft en svindler i røret.