Nordsjællands Politi: Seneste nyt fra Helsingør - mandag den 11. januar

Profilbillede
dato

Helsingør er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordsjællands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Forsøg på tyveri fra varebil, Helsingør

Klokken 09.58 blev det anmeldt, at en siderude i en varebil holdende på Blichersvej var blevet knust søndag mellem klokken 00.00 og 01.00. Gerningspersonerne kunne dog ikke komme ind i varerummet via kabinen, og der var derfor ikke blevet stjålet noget fra køretøjet.

Tyveri fra varebil, Snekkersten og Helsingør

Klokken 10.27 blev det anmeldt, at der imellem klokken lørdag klokken 22.00 og søndag klokken 08.00 havde været indbrud i en varebil, der havde holdt parkeret på Mathilde Bruuns Vej i Snekkersten. Tyven var kommet ind i varebilen ved at knuse bagruden, hvorefter der var blevet stjålet værktøj.

Klokken 11.11 tikkede der en enslydende anmeldelse ind fra Helsingør, idet bagruden på en varebil holdende på Snerlevej var blevet knust imellem lørdag klokken 20.00 og søndag klokken 09.00, hvorefter der var blevet stjålet værktøj fra varebilen.

Tyveri fra personbil, Hellerup

Klokken 10.40 blev det anmeldt, at en personbil holdende på Tranegårdsvej i nattens løb havde fået smadret højre bagerste rude, hvorefter der var blevet stjålet to tasker fra kabinen.

 

Tricktyveri, Espergærde

Klokken 17.25 indløb der anmeldelse om, at en kvinde mellem klokken 13.30 og 15.30 henvendte sig ved en bolig på Rolighedsparken, hvor hun oplyste den 87-årige mandlige beboer om, at hun var kommet for at vaccinere ham. Kvinden fik derefter adgang til boligen, hvor hun stak beboeren med kanyle, hvorefter hun forlod adressen. Efterfølgende kunne det konstateres, at der var blevet stjålet bilnøgler fra adressen. 

Ved kontakt til hjemmeplejen, kunne det konstateres at de ikke til kvinden, eller at beboeren skulle vaccineres. 

Kvinden beskrives som: dansk af udseende, 40-45 år, 165-167 cm, almindelig af bygning, hvid i huden. Iført ansigtsvisir. Talte dansk.

Forsøg på manddrab, Hellebæk

Kort efter klokken 21 blev et drabsforsøg i en familierelation ved brug af jagtgevær i Hellebæk anmeldt. En 71-årig mand blev i den forbindelse anholdt og sigtet for forholdet. Han fremstilles klokken 13.00 i grundlovsforhør ved Retten i Helsingør.

Mistænkeligt forhold, Kgs. Lyngby

Klokken 18.09 blev det anmeldt, at en gruppe på frem drenge skød med fyrværkeri efter busserne ved Lyngby Station. En patrulje blev sendt til stedet, hvor tre drenge på 15-16 år blev truffet. Det kunne dog ikke fastslås, hvem af dem, der havde affyret fyrværkeriet, og de slap derfor med en samtale.

 

Indbrud i privat beboelse i Nordsjællands politikreds anmeldt 8.-11. januar 2021

 
Denne artikel er skrevet af Ninna Andersen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Nordsjællands Politi.
Kilde: Nordsjællands Politi