Administrativ medarbejder til Beredskabet
Administrativ medarbejder til Beredskabet i Helsingør Kommune
Vil du være med til at understøtte et velfungerende beredskab, der hver dag arbejder for tryghed og sikkerhed i kommunen?
Så er du måske vores nye administrative medarbejder.
Helsingør Kommunes Beredskab søger en struktureret og serviceminded administrativ medarbejder til at sikre høj kvalitet i vores administrative opgaver. Da vores nuværende sekretær går på pension, søger vi en dygtig afløser til “vores Bente”.
Om stillingen
Du bliver en central del af Beredskabets administration med en bred kontaktflade – både internt og eksternt. Vi lægger vægt på høj faglighed, stærkt kollegaskab og en kultur, hvor vi hjælper hinanden.
Stillingen er selvstændig, og vi forventer, at du tager ansvar og byder dig til – også når opgaverne ikke nødvendigvis står i jobbeskrivelsen. Til gengæld får du kolleger, der altid står klar til at hjælpe, når der er behov.
Du vil referere direkte til beredskabschefen.
Dine opgaver
Dine opgaver vil bl.a. være:
- Administrative driftsopgaver og sagsbehandling
- Telefon- og mailbetjening
- Journalisering og dokumenthåndtering (Acad re)
- Understøttelse af ledelse og medarbejdere
- Koordinering af møder, kurser og arrangementer
- Udarbejdelse af mødereferater og politiske indstillinger
- Fakturahåndtering og lettere økonomiopgaver (SAP/Opus)
- Opdatering af systemer og databaser (Assign/Plan2Learn)
- Ad hoc-opgaver i forbindelse med Beredskabets daglige arbejde
Fagligt
- Du har erfaring med administrativt arbejde – gerne fra en offentlig organisation
- Du arbejder struktureret, selvstændigt og følger opgaver til dørs
- Du har stærke IT-kompetencer og er fortrolig med Office-pakken
- Du kommunikerer klart og professionelt, både mundtligt og skriftligt
Personligt
- Du er serviceminded og har en positiv tilgang til opgaverne
- Du er god til at skabe overblik – også når der er mange bolde i luften
- Du har gode samarbejdsevner og bidrager aktivt til fællesskabet
Hvad tilbyder vi?
- Et meningsfuldt og alsidigt job i en organisation med en vigtig samfundsopgave
- Engagerede kolleger og et uformelt arbejdsmiljø
- Gode muligheder for faglig udvikling
- En arbejdsplads med fokus på samarbejde, ansvar og fleksibilitet
- En stilling på 32–37 timer om ugen (efter aftale)
- Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og lokal løndannelse
Beredskabet i Helsingør Kommune er en vigtig del af kommunens samlede indsats for tryghed og sikkerhed. Vi arbejder med forebyggelse, beredskabsplanlægning og operativ indsats – og vi løser opgaver tæt på borgere, virksomheder og samarbejdspartnere.
Hos os bliver du en del af en organisation med høj faglighed og stærkt sammenhold. Vores hverdag er præget af ansvar, tværgående samarbejde og en fælles ambition om at levere en professionel og pålidelig indsats – hver dag.
Vi er en relativt lille organisation, hvor alle kender hinanden, og hvor din indsats gør en reel forskel.
Praktisk information
Ansøgningsfrist: 18. juni
Tiltrædelse: 15. september 2026
Arbejdssted: Helsingør
Kontaktperson: Beredskabschef Jesper Ingeman-Petersen. Telefonnr. 25312760
I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.
9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Helsingør Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Brand- og Redningsberedskab, Klostermosevej, 3000 Helsingør
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-06-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/2bffb6a5-c28c-42ba-b331-ecae63fdb0a8