BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en sagsbehandler på 37 timer til Jobcenter Helsingør, Sygedagpengeenhedens tidlige indsats.
Jobcenter Helsingør er en stor og moderne virksomhed, hvor vi anvender medarbejdernes ressourcer bredt. Vi har et stort fokus på vores sygedagpengeindsats. Vi er gode til det og har fortsat ambitioner om at blive endnu bedre. Derfor søger vi en engageret og fagligt velfunderet ny kollega til Sygedagpengeenheden. Arbejdsopgaverne vil være i vores tidlige opfølgning, hvor fokus er at hjælpe sygemeldte borgere tilbage på arbejdsmarked hurtigst muligt.
De primære arbejdsopgaver i Teamet er:
- Myndighedsopgaver, herunder opfølgningssamtaler, vurdering af uarbejdsdygtighed, stillingtagen til revurdering/forlængelsesmuligheder mv.
- Planlægge, iværksætte og følge op på indsatser og aftaler sammen med borgere og arbejdsgivere.
- Indhentning og anvendelse af relevant dokumentation til brug for socialfaglige vurderinger, herunder sygedagpengelovens §7 og § 27.
- Samarbejde med interne og eksterne aktører, f.eks. virksomheder, fagforeninger, A-kasser, praktiserende læger m.v.
- Udarbejdelse af rehabiliteringsplaner og forberedelse af sager til møde i Rehabiliteringsteamet.
Vi vægter, at:
- Du er en dygtig holdspiller og forstår, at succes opnås, når hele holdet når målene.
- Du er uddannet socialrådgiver/socialformidler eller har anden relevant uddannelsesmæssig baggrund gerne med erfaring fra beskæftigelsesområdet.
- Du trives i myndighedsrollen og kan tage medansvar for at omsætte beskæftigelsespolitiske mål til handling, samt flair for arbejde med IT.
- Du skal være indstillet på, at arbejde i et Jobcenter med et højt ambitionsniveau, hvor der forventes synlige resultater af din indsats. Du skal derfor forvente at blive målt på din indsats.
- Det forventes at du er skarp på kommunikation, kan formulere dig klart og præcist skriftlig som mundtlig overfor borgere, arbejdsgivere og andre samarbejdspartnere.
- Du er omstillingsparat og har et positivt syn på at være i en organisation under løbende forandring.
Vi tilbyder:
- Engagerede og kompetente kolleger, som giver rig mulighed for faglig sparring i hverdagen.
- En arbejdsplads med fokus på udvikling.
- Teamorganiseret hvor der er fokus på sparring og vidensdeling.
- Et godt psykisk arbejdsmiljø og en uformel omgangsform.
- Et udfordrende job med forventning om og mulighed for stor selvstændighed i opgaveudførelsen.
- Åbenhed for nytænkning.
- Forskellige velfærdsordninger (rabatordninger til diverse arrangementer og fitnesstilbud samt diverse andre personalegoder).
- Mulighed for hjemmearbejde samt flextid.
Løn- og ansættelsesforhold
Stillingen aflønnes efter principperne i Ny løn, og forventes besat senest den 1. marts. 2024.
Ansættelsesmyndigheden er Helsingør Kommune, Center for Job, Borgerservice og Teknologi.
Har du spørgsmål kan du kontakte Faglig konsulent Martin Enggaard på tlf. 49 28 31 94 E-mail. Mep25@helsingor.dk eller Leder af sygedagpengeenheden Jan Henriksen på 25 31 29 16 E-mail jhe25@helsingor.dk.
Ansøgningsfrist
Er den 21 januar 2024. Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 29. januar 2024
I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.
9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Helsingør Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Sygedagpenge Fleks Reva, Birkedalsvej, 3000 Helsingør
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 21-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5966472