Natten til fredag blev en 37-årig udenlandsk, mandlig fodgænger ramt af en bil på Esrumvej i Helsingør. Ulykken skete vest for rundkørslen, hvor bilen kørte i retning mod Nygård.
Fodgængeren afgik ved døden som følge af de skader, han pådrog sig ved påkørslen. Bilen blev ført af en 45-årig mand fra Hornbæk, som ikke var påvirket af alkohol eller narkotika.
De nærmere omstændigheder omkring ulykken skal nu undersøges.