78-årig mand udsat for bedrageri i Helsingør

dato

En 78-årig mand fra Esrumvej i Helsingør anmeldte tirsdag klokken 18.26, at han tidligere på dagen var blevet udsat for bedrageri.

Den ældre mand blev ringet op af en kvinde, som præsenterede sig som Sofia Holm fra Rigspolitiet. Kvinden oplyste, at de havde fanget en person ved navn "Søren", som angiveligt skulle have forsøgt at optage et lån i den 78-åriges navn.

Opkaldet førte til, at to mænd mødte op på mandens adresse cirka klokken 16.30-17.00 og fik udleveret hans hævekort. Efterfølgende blev der hævet et stort beløb på kortet.

Kilde: Politiets Døgnrapport