En 82-årig mand blev onsdag eftermiddag udsat for et hjemmerøveri, da en ukendt gerningsperson trængte ind i hans hjem på Kornmarken.
Politiet modtog en anmeldelse om røveriet klokken 17.49, men selve hændelsen fandt sted kort før, omkring klokken 17. Den forurettede troede i første omgang, det var hjemmehjælpen, der bankede på døren, men blev i stedet mødt af en gerningsperson, der truede ham med en kniv.
Gerningspersonen spurgte direkte, om den 82-årige mand havde nogen penge, hvorefter han blev truet til at udlevere sin tegnebog. Efter at have fået, hvad han kom efter, forsvandt gerningspersonen hurtigt fra stedet.