91-årig kvinde i Helsingør udsat for kontaktbedrageri

dato

En 91-årig kvinde fra Helsingør blev tirsdag udsat for et forsøg på kontaktbedrageri. Kvinden blev først ringet op af et anonymt telefonnummer, hvor en dansk mandestemme præsenterede sig som ansat hos Nordea bank. Manden forklarede, at han skulle scanne kvindens dankort. Kvinden oplyste ikke noget til manden og lagde på.

Senere blev en gerningsmand ved en fejl lukket ind i kvindens lejlighed, hvor han forlangte kvindens dankort udleveret. Kvinden udleverede et udløbet dankort til gerningsmanden, som forgæves forsøgte at kontakte hende igen.

Gerningsmanden beskrives som en mand mellem 20 og 25 år, 180 cm høj, med almindelig kropsbygning. Han var dansktalende og iført en blå blazer eller strik samt cowboybukser.

Politiet modtog anmeldelsen om hændelsen onsdag klokken 9.04.

Kilde: Nordsjællands Politi
Mest læste artikler