BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Hvorfor nøjes, når man kan arbejde i den bedste afdeling?
Er du en tornado af god energi, gode idéer og nyder at omsætte det til god service over for borgerne? Kan du ”læse” samtalen igennem telefonen og håndtere svære samtaler med en fasttømret indstilling om, at borgerne skal have en god oplevelse? Og syntes du, at arbejde med tal er lige så nemt, som at koordinere en kompleks arbejdsopgave?
JA, så skal du da være vores nye kollega.
Du bliver en del af Forebyggelse og Visitation, hvor vi er 34 engagerede og energiske kollegaer. Vi søger hele tiden efter, at skabe de bedste rammer for det daglige arbejde med, at sikre borgernes behov for hjælp er fyldestgørende og opdateret. Fysisk er vi placeret i storrumskontor i Helsingør Kommunes Sundhedshus med store og lyse lokaler, som skaber rammerne for et imødekommende miljø, med mange forskellige sundhedsaktører som naboer i huset.
Din viden og kompetencer er dit drive og du har gerne en administrativ baggrund med erfaring inden for sagsbehandling. Med dit digitale mindset arbejder du ubesværet med Office pakken, og har måske arbejdet med Nexus/OPUS. Dine evner og lyst til at finde digitale løsninger og effektive arbejdsgange for at sikre en smidig sagsbehandling, får du rig mulighed for at udleve her, når du arbejder med f.eks.:
- Sagsbehandling i forbindelse med bevilling af kropsbårne hjælpemidler og andre bevillinger.
- Koordinering af ventelister og tildeling af boliger, samt dialog med borgere og pårørende ved anvisning af pleje og ældreboliger.
- Sagsbehandling, herunder dialog og sparring med leverandører og samarbejdspartnere.
- Bogføring og fakturering.
- Deltagelse i faglige netværk.
Du vil opleve, at du lejlighedsvis skal indgå i andre arbejdsopgaver som sparringpartner og inputgiver. Du trives derfor med indflydelse på egne arbejdsopgaver og kan planlægge og prioritere din tid.
Vi sørger selvfølgelig for en grundig onboarding i vores systemer, arbejdsgange og processer, så du kommer godt fra start.
Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst og principperne for Lokalløn. Der er mulighed for flextid og hjemmearbejdsdage. Helsingør Kommune har forskellige velfærdstilbud til medarbejderne f.eks. kunst- og motionsklub. Helsingør Kommune er en røgfri arbejdsplads.
Arbejdssted
Arbejdssted er Forebyggelse og Visitation i Sundhed og Omsorg, som ligger i Sundhedshuset, Birkedalsvej 35 A, 3000 Helsingør. Der er gode offentlige forbindelser fra både Helsingør og Snekkersten station til Sundhedshuset.
Yderligere oplysninger om stillingen fås hos administrativ leder Daniel Sauer Petersen på mobil 25 31 29 63 og mail dsp05@helsingor.dk eller leder Lene Bergstein mobil 25 31 14 04 og mail lvb04@helsingor.dk
Vi afholder samtaler den 17. juni 2024.
Ansøgningsfrist den 12. juni 2024 kl. 23.59. Tiltrædelse den 1. august 2024.
I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.
9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Helsingør Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Forebyggelse og Visitation, Sundtoldvej, 3000 Helsingør
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 12-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6055947