Mandag formiddag gennemførte politiet en målrettet indsats mod narkosalg på gadeplan i Vapnagaard, Helsingør. Med sig havde patruljen narkohundene Vaks og Fister, der begge markerede ved en busk under indsatsen.
Ved nærmere eftersyn blev der under busken fundet flere poser med hash, i alt 220 gram. Indsatsen er en del af politiets løbende arbejde for at bekæmpe narkotika i gadebilledet.
Kilde: Nordsjællands Politi