Kom og vær' en del af holdet!
Grydemoseskolen er en 2-3 sporet folkeskole fra 0. – 6. klassetrin med et tilknyttet gruppetilbud for elever med autisme. Vi har 3 spor på kommende 1. årgang.
Vi søger en matematiklærer i barselsvikariat, der kan indgå i et forpligtende samarbejde omkring det fællesskabende på 1. årgang. Vi har et positivt og anerkendende arbejdsmiljø, hvor vi værner om børnene og om hinanden. Vi har en tæt og konstruktiv dialog med vores forældre og med skolebestyrelsen i bestræbelserne på at skabe de bedst mulige rammer for vores elever.
I Espergærde distriktet vil vi i kommende skoleår overgå til selvstyrende teams, så børn og voksne får så få skift som muligt samt mulighed for at være fleksible i eget skema.
Du vil indgå i et erfarent team der har et stort fokus på den anerkendende tilgang til børn. Teamet ser muligheder frem for begrænsninger og vægter trivsel og arbejdsglæde meget højt. Desuden har vi en ressource pædagog tilknyttet årgangen, så vi sikrer at klassetrivsel og undervisningsmiljø supporteres bedst muligt.
Vi søger en barselsvikar der har lyst til og mod på, at indgå i et tværfagligt samarbejde på 1. årgang. Teamet arbejder lige nu med en model, hvor der er én fast lærer pr. klasse. Hvilket betyder, at den enkelte lærer skal undervise i alle fag i klassen. Det betyder også, at teamet arbejder tæt sammen for at sikre, at hver lærer er rustet fagligt til det enkelte fag. Denne metode er ny for alle, så du vil få mulighed for at skabe det efter dit eget ønske også. Din holdning er vigtig for os.
Grydemoseskolen er en del af Espergærde Skole, der ligger tæt på skov og strand. Skolerne har ca. 1800 elever til sammen. På Grydemoseskolen er der på nuværende tidspunkt omkring 450 elever.
Vi forventer at du:
- Er uddannet lærer
- Kan arbejde målrettet med trivsel i børnefællesskaberne
- Har øje for den enkelte og fællesskabets behov, udvikling og trivsel
- Kan håndtere klasseledelse og differentiering
- Kan arbejde i teams med lærere og pædagoger
- Kan og vil reflektere over egen og fælles praksis
- Kan planlægge, gennemføre og evaluere understøttende undervisning samt målrettede aktiviteter i samarbejde med årgangens øvrige lærere og pædagoger
- Kan se dig selv i skolens værdigrundlag omkring ordentlighed, fællesskab og faglighed
Ansøgningsfristen for stillingen er den 5. juni kl. 00.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i dagstimerne den 13. juni 2025.
Forventet opstart 1. august 2025.
Hvis du er interesseret i at høre mere om stillingen er du velkommen til at kontakte daglig pædagogisk leder, Camilla Buchmann på telefon 25313570 eller pædagogisk afdelingsleder Magnus Ødum Klitgaard på telefon 20290513.
I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.
9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Helsingør Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Center for Børn, Unge og Familier, Birkedals, 3000 Helsingør
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 05-06-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/587a47bd-f3f5-43cc-b9ef-41a9e9edb92d