Bibliotekar med fokus på børns digitale livsverden
Er du en nysgerrig bibliotekar med stor interesse for både børnekultur og børns digitale livsverden? Og kan du omsætte din viden i nærværende møder med bibliotekets brugere i alle aldre?
Så er det måske dig, vi søger til en stilling med særligt fokus på betjening af vores yngste besøgende samt formidlingsopgaver i aktiviteter og digitale formater til forældrene og de lidt større børn.
Lidt om os
Helsingør Kommunes Biblioteker er et af Danmarks mest besøgte biblioteker målt på indbyggertal, og biblioteket på Kulturværftet er blandt tre danske biblioteker, som er rangeret blandt Europas bedste. Vi har stort fokus på formidling og litteratur, bæredygtighed og turisme samt mangfoldighed og fællesskaber.
På Helsingør Kommunes Biblioteker er det vigtigt for os, at vi afspejler og forholder os proaktivt til, hvordan Helsingørs borgere forbruger medier og kulturtilbud. I disse år er fx udbredelsen af kunstig intelligens et emne, som du sammen med kollegaer vil komme til at arbejde med.
Det er derudover essentielt, at vi er nysgerrige på vores brugere og deres hverdag, for at kunne lave et rigtig godt bibliotek til Helsingør Kommunes borgere.
Om stillingen
Stillingen hører til i bibliotekets Afdeling Formidling, som beskæftiger sig bredt med formidling i både den daglige betjening, materialesamling, arrangementsprogram, institutions- og skolesamarbejder, digitale medier og meget mere. Du vil indgå fast i arbejdsgruppen for målgruppen 0-6 år, men også i andre fora med opgaver, der går på tværs af målgrupper, fx opbygning af målgruppekendskab.
Du vil komme til at betjene besøgende på alle vores lokationer, men have fast kontorplads på biblioteket på Kulturværftet, som er et levende og sammensat hus med mange spændende aktører; museum, spillested, spisehus, frivillige og meget mere.
Hos os får du en levende arbejdsplads med mange gode kollegaer, sociale arrangementer og god mulighed for sparring i det daglige.
Dine opgaver
- Betjene borgere i alle aldre, når de besøger vores biblioteker på Kulturværftet, i Espergærde eller i Hornbæk.
- Være formidlende vært for børnehaver i hverdagen, hvor vi tager imod både aftalte og spontane besøg.
- Være med til at udvikle løbende på vores tilbud til børn og deres voksne sammen med dine kollegaer, hvor du har særligt fokus på digitale indfaldsvinkler og vores digitale ressourcer. I de kommende år vil AI være et indsatsområde.
- Udarbejde og praktisk håndtering af børnerelateret indhold til vores digitale medier i det fysiske rum og på web og SoMe.
- Samarbejde med kollegaer om generering af data til at evaluere og kvalificere vores aktiviteter og opbygge målgruppekendskab.
- Værtskab ved afvikling af arrangementer, fx forfattermøder for skoleklasser, barselsarrangementer og ferieaktiviteter.
Vi forestiller os, at du har disse kvalifikationer:
Fagligt:
- Er uddannet fx bibliotekar eller cand.mag.
- Har erfaring med betjening af børn og voksne i et bibliotek.
- Har god professionel indsigt i børnelitteratur og -kultur og erfaring med formidling af denne.
- Har erfaring med digitale formidlingsformer og digital adfærd og mod på at kaste dig ud i nye teknologier.
Personligt:
- Har rigtigt gode samarbejdsevner, som både kommer i spil internt med kollegaer og i forhold til eksterne parter.
- Er klar på en hverdag med dynamik og nye indsatser løbende.
- Har overblik og er god til at formidle dine ideer og arbejdsgange til kollegaer og ledere.
Ansættelsestid og -vilkår:
37 timer/uge med weekendarbejde hver fjerde uge, samt enkelte søgnehelligdage. Du kan regne med at have aftenarbejde til kl. 19/20, 1-2 gange om ugen.
Flekstid og mulighed for hjemmearbejde efter aftale.
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst.
Helsingør Kommune indhenter børneattest på alle nye ansatte.
Vil du vide mere?
Kontakt leder af Afdeling Formidling Noa Rathje i uge 32 på mail noara@helsingor.dk eller på telefon 4186 9140.
Ansøgning:
Din ansøgning skal være os i hænde senest d. 9. august 2025.
Du søger via Helsingør Kommunes e-rekrutteringssystem på hjemmesiden www.helsingor.dk
Vi forventer at afholde 1. samtaler tirsdag d. 19. august og 2. samtaler tirsdag d. 26. august.
Tiltrædelse 1. oktober 2025
I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.
9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Helsingør Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Helsingør Kommunes Biblioteker, Allegade, 3000 Helsingør
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 09-08-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/d642ec48-0bfd-402e-aeac-35824decbf31