Bliv en del af et dynamisk rehabiliteringsteam i Helsingør Kommune

dato

Her er en unik mulighed for at være med i et succesfuldt team, der faktisk er lykkedes med at gøre den berømte forskel for borgerne!

Vi er et udekørende rehabiliteringsteam med base i vores flotte sundhedshus, hvorfra vi kører ud til borgere i hele kommunen.
Vi leverer en helhedsorienteret rehabiliteringsindsats i borgernes hjem i op til 12 uger. Med det rigtige tværfaglige hold, omkring borgeren har vi fokus på at dække borgerens behov for genoptræning, rehabilitering og pleje i et og samme team. Vores borgere er ofte netop udskrevet fra hospital, med de komplekse problemstillinger der ofte følger, hvor man i aftenvagten typisk er den der møder borgeren først.
Du vil blive en del af et ambitiøst team i rivende udvikling, som har en vigtig og central rolle med at tilbyde de bedste borgerforløb.

Om arbejdet
Vores fineste opgave er at gøre borgerne selvhjulpne eller så selvhjulpne som muligt. Du vil skulle bidrage med at understøtte borgeren i de behov der er ift. personlig pleje og praktisk hjælp, som skal leveres til borgeren på en rehabiliterende måde, hvorfor du også har mere tid til den enkelte borger ved hvert besøg.
Vi har for længst taget hul på mange af de gode elementer, som ældreloven peger på, herunder mindre borgerteams og et større fagligt ansvar i teamet. Det betyder f.eks. at du helt konkret planlægger besøgene sammen med dine kollegaer ud fra særligt kompetencer og kontinuitet.
Som SSA vil du bl.a. være ansvarlig for at udføre vigtige indsatser hurtigt i borgerens forløb, herunder modtagelse og medicinopstart. Derudover ønsker vi på sigt at ’den sygeplejefaglige udredning’ også kan varetages om aftenen.

Om dig

  • Fagligt stærk og motiveres af en uforudsigelig hverdag med komplekse borgere
  • Får energi af at gøre godt for borgerne
  • Ønsker at lære nyt og bidrage til udvikling med fokus på ældrelov
  • Har fokus på triage og tidlig opsporing
  • Trives med tværfagligt samarbejde, men primært kan arbejde selvstændigt

Arbejdstid og løn
Teamet er ansvarligt for at dække borgerens behov i tidsrummet fra 7-23 alle ugens dage.
Ugentlig arbejdstid er mellem 30-37 timer.
Du vil skulle arbejde fast mandag og tirsdag samt weekender hver anden uge i ulige uger.

Der er løntillæg for funktionen.

Du aflønnes efter overenskomst med FOA.

Ansøgningsfrist: 25. maj 2025
Ansættelse: 1. juli 2025 (før hvis muligt)
Ansættelsessamtaler: 27. maj 2025

Du er meget velkommen til at komme på besøg, hvis du gerne vil møde os, inden du søger.

Lasse Lehm
Afdelingsleder
41869500

Cecilie Lebeck
Sygeplejerske og vagtplanlægger
41868585

I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.

9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Helsingør Kommune

-Virksomheden tilbyder:

aftenarbejde

-Arbejdsgiver:

Helsingør Rehabiliterings og træningscenter, Birkedalsvej, 3000 Helsingør

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-05-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/9e1a67b2-5857-45a8-bc4e-66aae5e454a3

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet