Kulturværftet/Toldkammeret søger forpagter
Om Toldkammeret
Toldkammeret er et levende kulturhus med fokus på borgernære aktiviteter med ca. 160.000 årlige gæster. Kulturhuset Toldkammeret henvender sig til en bred målgruppe, der bruger huset i forbindelse med kulturprogram, mødeaktivitet og konferencer.
Samlet i én organisation byder de to kulturhuse Kulturværftet og Toldkammeret på et bredt og mangfoldigt kulturelt program, der rummer tradition og hygge såvel som anderledes kunstneriske oplevelser. Kulturhuset favner koncerter, foredrag, debatter, film, teater, familiearrangementer og møder med erhvervslivet, men også profil skabende begivenheder som internationalt fx orienterede festivaler. Særligt er børne kultur og ungdomsmiljø prioriteret i kulturhusets aktiviteter.
Kulturhuset Toldkammeret er centralt placeret i Helsingør med blot få minutters gang til både station og Kulturhavn Kronborg. Spisekammeret rummer produktionskøkken, cafe og op til 72 siddepladser inde og 70 udendørs i Toldkammergården. Dertil er tilknyttet depot og lagerplads.
Omsætningen udgør ca. 3.500.000 kr. årligt (ekskl. moms) baseret på eksisterende åbningstider mandag til fredag kl. 11 -22, samt selskaber i weekender.
Forpagterprofil
Ønsket er at skabe et stærkt samarbejde mellem forpagter og organisationen bag kulturhuset Toldkammeret, hvor fællesskabet omkring madoplevelsen er i fokus til gavn for kulturhusets gæster og brugere. I forbindelse med kulturprogrammet mandag til fredag året rundt er der fællesspisning, og denne tradition ønskes fortsat i videst muligt omfang og til konkurrencedygtige priser. Forpagter bør se sig som en integreret partner i forhold til at samarbejde med kulturhusets personale om kvalitet i værtsskab og kommunikation af Spisekammerets menu og kulturhusets kulturprofil. Kulturhusets programafdeling arbejder med formidling af madkultur i form af mindre events som køkkenhacks, vild mad oplevelser, sanketure ude i det blå mm. Ønsket er derfor en forpagter, der vil finde det inspirerende at understøtte disse aktiviteter i den fremtidige profil.
Udover de 160.000 årlige gæster, som bruger Toldkammeret i forbindelse med kulturprogram, mødeaktivitet og konferencer, skal Spisekammeret også være et attraktivt tilbud til byens borgere i almindelighed. Dertil er der mulighed for at cafedriften kan vækste i sommersæsonen målrettet Helsingørs mange turister. Der er ligeledes et uudnyttet potentiale i forbindelse med cafedrift i weekender, helligdage og øvrige feriesæsoner samt øget indtjening gennem erhvervskunder. Driften i Spisekammeret har fokus på miljø og bæredygtighed, og der tilbydes vegetariske alternativer og retter som en naturlig del af sortimentet.
Forventning til forpagter
I ansøgningsmaterialet vedlægges:
- CV, herunder erfaring fra restauration og cafedrift samt økonomisk stabilitet på ansøger. Hvis ansøger og daglig leder ikke er den samme, ønskes også CV på daglig leder
- Vedlæg bud på personalets kompetencer, bemanding og værtsskab
- Eksempler på sortiment og fællesspisningsmenu tilpasset Spisekammeret. Herunder bud på kvalitet og prisniveau på menu og drikkevarer.
- Vision og koncept for, hvordan forpagter spiller sammen med kulturhuset Toldkammerets profil og karakter som borgernær kulturinstitution.
I jeres ansøgning ønsker Kulturværftet/Toldkammeret at få indblik i relevante referencer og erfaringer. I kan endvidere fremsende jeres egen vision og en motiveret ansøgning.
Aftalevilkår, forpagtnings- og forbrugsafgift
Interesserede kan ansøge til og med 15. maj 2026 med mulighed for overtagelse fra 1. september 2026.
BEMÆRK: Den mest egnede ansøger får mulighed for at forhandle en forpagtningskontrakt på plads med Kulturværftet/Toldkammeret. Forpagtningsaftale vil blive udarbejdet efter princippet om betaling af en procentdel af bruttoomsætningen ekskl. moms samt forbrugs afgifter.
Beskrivelse af den fulde udbudsprofil inkl. bilagsliste og yderligere information, følg link herunder:
Forpagter søges til cafeen Spisekammeret i kulturhuset Toldkammeret - Kulturværftet & Toldkammeret
Ved yderligere spørgsmål til forpagtning, besigtigelse, rekvirering af bilag m.m., kontakt
Nicolai von Rosen via mail: nvr03@helsingor.dk eller telefon 41869939
I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.
9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Helsingør Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Kulturværftet, Allegade, 3000 Helsingør
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-05-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/1dc2cb99-007e-45d8-a955-782f1131de5a