Bliv køkkenmedarbejder i børnehuset Rosenkilden og skab madglæde for børn

dato

– skab madglæde for 72 fantastiske børn

Er du passioneret omkring madlavning og motiveres du af at gøre en forskel i børns hverdag? Så er du måske vores nye køkkenmedarbejder i Børnehuset Rosenkilden!
Vi søger en engageret og stabil medarbejder, der finder glæde i at tilberede sund og børnevenlig mad til vores ca. 72 børn i både vuggestue og børnehave. Hos os bliver du en vigtig del af et hus, hvor humor, respekt og faglig forståelse præger samarbejdet.
Om stillingen
Som køkkenmedarbejder vil dine primære opgaver være:
Tilberedning af frokostmåltider til vuggestue- og børnehavebørn alle hverdage.
Daglig bagning af brød til eftermiddagsmåltidet.
Opvask og rengøring før frokost (efter frokosten hjælper en husassistent med opvasken).
Indimellem opleve glæden ved små besøg i køkkenet fra nysgerrige og taknemmelige børn.
Vi tilbyder
Et godt arbejdsmiljø med fokus på samarbejde, anerkendelse og humor.
Et velfungerende køkken med moderne udstyr, der letter arbejdsprocesserne.
Fast sparring og støtte fra lederen – både i forhold til planlægning og indkøb.
En kollega tilknyttet til frokostopvask.
Arbejdstid: Mandag til fredag kl. 08.00–14.00 (30 timer om ugen).
Ferie i hele påskeugen, mellem jul og nytår samt i uge 29, 30 og 31.
Vi søger en person der
Har gyldigt hygiejnebevis.
Har kendskab til egenkontrol og rengøringsstandarder i et professionelt køkken.
Har lyst til at lave sund og varieret mad, der passer til børns behov og smagspræferencer.
Møder stabilt og bidrager til et positivt arbejdsmiljø.
Er imødekommende og anerkendende i kommunikationen – både med børn og voksne.
Er nysgerrig, fleksibel og åben for sparring omkring madvalg og køkkenrutiner.
Lyder dette som noget for dig? Så glæder vi os meget til at modtage din ansøgning!
Send ansøgning med relevant information og tidligere beskæftigelse til: Børnehuset Rosenkilden, Rosenkildevej 34, 3000 Helsingør mail: aje38@helsingor.dk Ansøgningsfrist: D.26.10.25. Ansættelsessamtaler vil ske løbende. Start den 5.1.2026
For yderligere information eller aftale om at se stedet, er du velkommen til at kontakte Leder Annika Jensen på telefon 25311711. Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst.
Helsingør kommune indhenter straffeattest.

I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.

9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Helsingør Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Børnehuset Rosenkilde, Rosenkildevej, 3000 Helsingør

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 26-10-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/a4bd0658-fb1a-4086-9c09-6d407828e311

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet