Vil du være med til at udvikle fremtidens ældrepleje – og samtidig bidrage til understøttelse af ledelse og opgaveløsning i et stærkt sekretariat? Så er det måske dig, vi søger i Center for Sundhed og Omsorg.
Et meningsfuldt job med bredt ansvar
Ældreområdet er på vej ind i en ny fase – nye reformer, samarbejdsformer og faglige perspektiver skaber løbende nye muligheder og opgaver. Du skal derfor trives i et dynamisk og foranderligt felt, hvor vi hele tiden lærer, justerer og tilpasser vores indsatser, så vi skaber den bedst mulige pleje og støtte til borgerne.
Vi søger en engageret og erfaren konsulent, der har solid indsigt i det kommunale ældreområde, og som brænder for at omsætte ældrereformen til konkret og bæredygtig praksis.
Stillingen har to hovedfokusområder:
- Ældreområdet – pt. ældrereformen: Udvikling og implementering af helhedspleje, faste teams, styrket demensfaglighed og tættere inddragelse af pårørende.
- Sekretariats- og ledelsesunderstøttelse: Udarbejdelse af dagsordener, referater, koordinering af opgaver og opfølgning på aktiviteter i tæt samarbejde med centrets ledelse.
Vi holder til i Sundhedshuset – et tværsektorielt miljø med kollegaer fra kommunen, Nordsjællands Hospital, praktiserende læger og andre sundhedsaktører.
Dine opgaver
Du vil få en central rolle i arbejdet med at drive udviklingen fremad. Opgaverne vil variere over tid i takt med, at området og vores indsatser udvikler sig – så du kan se frem til en rolle i bevægelse, hvor du løbende får mulighed for at bringe dine kompetencer i spil på nye måder.
Dine opgaver vil blandt andet være at:
- Lede og understøtte implementeringen af indsatser fra ældrereformen særligt på plejehjem.
- Bidrage til udviklingen af demensområdet og samarbejdet med pårørende.
- Udarbejde dagsordener, referater og sikre opfølgning på ledelsesmøder.
- Koordinere tværgående aktiviteter og processer i centrets organisation.
- Understøtte ledelsen med struktur, fremdrift og kvalitet i opgaveløsningen.
- Udarbejde politiske sagsfremstillinger og beslutningsoplæg.
- Varetage konsulentopgaver og implementeringsstøtte i andre relevante projekter.
Vi forestiller os, at du
- Har erfaring med projektledelse og udviklingsarbejde inden for ældre- eller sundhedsområdet.
- Har erfaring som konsulent for ældreområdet i en kommune.
- Trives i at omsætte strategier til konkret handling og resultater.
- Kender og anvender forbedringsmetodikken PDSA (Plan–Do–Study–Act).
- Skriver klart, præcist og målrettet – både til interne og politiske modtagere.
- Er analytisk, struktureret og har blik for kvalitet i opgaveløsningen.
- Arbejder selvstændigt og proaktivt, men værdsætter samarbejde og dialog.
- Har en relevant videregående uddannelse.
Vi tilbyder
- Et meningsfuldt og alsidigt job med stor indflydelse på vigtige velfærdsopgaver.
- Et stærkt fagligt og kollegialt miljø med høj trivsel og samarbejde.
- En fleksibel arbejdsplads med fokus på både resultater og balance.
- Gode muligheder for faglig udvikling og sparring i et engageret team.
- Moderne og lyse kontorfaciliteter i Sundhedshuset.
Praktisk information
Stillingen er på 37 timer ugentligt med tiltrædelse den 1. februar 2026 eller efter aftale.
Løn og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst og efter principperne i Ny Løn.
Ansøgningsfrist er torsdag den 4. december 2025. 1. samtale er torsdag den 11. december 2025. 2. samtale ermandag den 15. december 2025.
Vil du vide mere?
Kontakt Morten Nordvall-Lassen på telefon 31 13 57 75 eller faglig koordinator på ældreområdet Pia Sølbeck-Nielsen på telefon 25 31 22 42.
I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.
9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Helsingør Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Sekretariat for Sundhed og Omsorg, Birkedalsvej, 3000 Helsingør
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 04-12-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/a17b95af-aefe-4fa2-b618-333363c226e6