Bliv kundeservice- og driftsansvarlig hos Europcar med fokus på bilklargøring og kundeoplevelse

dato

Du bliver kundernes første møde med Europcar og får ansvar for at sikre en professionel og effektiv kundeoplevelse – fra reservation og udlevering til aflevering og afslutning af lejemålet.

Klargøring af bilerne er en central del af jobbet og indgår hver eneste arbejdsdag. Vi tror på, at den bedste kundeoplevelse skabes af medarbejdere, der både kan levere høj service, bevare overblikket og selv tage fat, når bilerne skal gøres klar til næste kunde.

Du får stor frihed i dit arbejde og forventes at tage ansvar for den daglige drift, træffe beslutninger og være med til at sikre, at stationen fungerer – også når tempoet er højt.

Dine arbejdsopgaver

  • Klargøring, vask og kvalitetskontrol af udlejningsbiler

  • Udlevering og modtagelse af biler

  • Modtagelse og rådgivning af kunder

  • Oprettelse af reservationer og lejekontrakter

  • Salg af relevante tillægsprodukter og forsikringer

  • Registrering af skader og vurdering af bilernes stand

  • Planlægning og disponering af dagens reservationer

  • Koordinering af service, syn og reparationer

  • Flytning, levering og afhentning af biler

  • Samarbejde med værksteder, samarbejdspartnere og øvrige Europcar-stationer

  • Bidrage med idéer og forbedringer, der styrker driften og kundeoplevelsen

Vi forestiller os, at du

  • Er serviceminded og sætter en ære i at hjælpe kunderne godt videre

  • Trives med en høj grad af selvstændighed og ansvar

  • Arbejder struktureret og bevarer overblikket – også når der er travlt

  • Har et positivt drive og tager naturligt initiativ

  • Er praktisk anlagt og ikke bange for at tage fat

  • Har gode IT-kundskaber og kan arbejde administrativt

  • Har kørekort til personbil (kategori B)

  • Behersker dansk i skrift og tale og kan begå dig på engelsk

Erfaring fra biludlejning eller autobranchen er en fordel, men ikke et krav. Det vigtigste er din indstilling, dit engagement og din lyst til at tage ansvar.

Vi tilbyder

  • En afvekslende hverdag, hvor ingen dage er ens

  • Et job med stor selvstændighed og indflydelse på den daglige drift

  • Et stærkt kollegialt fællesskab med base i både Helsingør og Hillerød

  • Grundig oplæring og løbende sparring

  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling

  • En arbejdsplads med højt tempo, godt humør og fokus på kvalitet og kundeservice

Stillingen er på 37 timer om ugen med primær arbejdsplads i Helsingør og to faste arbejdsdage om ugen i Hillerød. Arbejdstiden placeres inden for stationernes åbningstider, og der kan indgå lørdagsvagter efter en vagtplan.

Tiltrædelse: Hurtigst muligt eller efter aftale.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Regional Manager Michael G.C. Maes på telefon 89 33 72 64.

Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Helsingør Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Østergaard-Biler A/S, Kongevejen, 3000 Helsingør

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 28-09-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/98fe5ae6-9472-4993-80d4-9c4695307019

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler