BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Lindevang søger ny økonomimedarbejder
Vi søger en ny kollega til at varetage økonomifunktionen på Lindevang. Der er tale om en fast stilling, der som udgangspunkt er på 37 timer ugentligt medmindre andet aftales.
Du bliver en del af et velfungerende administrativt team med 5 dygtige kolleger, som er engagerede i både at udvikle og understøtte driften af Lindevang og samarbejdet med de visiterende kommuner.
Vores økonomifokus er ansvarlighed, rettidighed og omhyggelighed i arbejdet.
I det daglige har du et tæt samarbejde med din kollega, som arbejder med arbejdstidsplanlægning og varetager en del af økonomifunktionen også, og du har samtidigt samarbejdsflader ud til en række andre medarbejdere og ledere på Lindevang. Du refererer direkte til Lindevangs forstander.
Dine primære opgaver vil være:
- Alle regnskabsmæssige bevægelser i økonomisystemet E-conomic
- Afstemning af kasse, bank, løn, debitor og kreditor
- Udarbejdelse af måneds- og årsregnskab
- Samarbejde med ekstern revision
- Udarbejde og kvalitetssikre materiale til budgetlægning og takstfastsættelse
- Refusionsansøgninger
- Løn- og feriepengeafstemninger
- Service - forsikringsaftaler
- Udarbejdelse af diverse oplæg, f.eks. til ledergruppe, bestyrelse, MED-udvalg osv.
- Ad hoc-opgaver i administrationen.
Vi ønsker os en kollega som har:
- en administrativ uddannelse, gerne som merkonom, kommunom el.lign.
- erfaring fra en lignende stilling – gerne fra det kommunale område
- gode samarbejdsevner
- gode kommunikative færdigheder og kan formidle økonomisk stof internt i kommunikationen og eksternt til Socialtilsyn m.v.
- struktur og fremdrift i arbejdet
- erfaring som IT-bruger
- et godt overblik
- godt humør og engagement
Vi sætter pris på vores arbejdsplads og kan tilbyde dig:
- Et selvejende botilbud med stærke værdier og en stolt historie, der går 120 år tilbage
- En attraktiv arbejdsplads i udvikling og højt til loftet
- At blive en del af en hverdag, hvor ikke to dage er ens, og hvor der både er små, store og krævende opgaver, som skal udføres selvstændigt
- Fleksibilitet ift. arbejdstider
- En samarbejdende kultur, hvor vi vil hinanden og beboerne
- Personalegoder, herunder Falck Healthcare samt madordning
Om Lindevang:
Lindevang er et selvejende psykosocialt botilbud med 56 beboere med psykiske problemer, herunder brug af rusmidler. Her er borgernes velbefindende og livskvalitet i centrum. Lindevangs værdigrundlag bygger på respekt, anerkendelse, nærvær og faglighed. Vi har et særligt fokus på at skabe muligheder for en aktiv hverdag med aktiviteter og beskæftigelse samt at bygge bro til livet uden for Lindevang. Læs mere om Lindevang her: www.lindevang.dk
Arbejdssted:
Lindevangsvej 1, 3000 Helsingør.
Løn- og ansættelsesvilkår
Du tilbydes en attraktiv lønpakke i forhold til overenskomst med relevant faglig organisation (HK) med mulighed for individuelle tillæg.
Tiltrædelse
1. november 2024
Kontakt
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte forstander Charlotte Aagaard på tlf. 9215 4901.
Ansøgningsfrist
Mandag d. 23. sept. kl 10.00.
Vi afholder ansættelsessamtaler om formiddagen tirsdag d. 24. september. Du bliver kontaktet per telefon d. 23/9, hvis du inviteres til samtale.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Helsingør Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Lindevangshjemmets Fond, Lindevangsvej 1, 3000 Helsingør
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6113017