Bliv psykolog i Helsingør: Skab forandring for børn gennem tværfagligt samarbejde og fleksible arbejdsforhold

dato

Og kunne du tænke dig en spændende hverdag med gode kolleger og opgaver, du selv har indflydelse på – herunder som en del af vores lettilgængelige behandlingstilbud?

Så er vi måske det rette match til dig!

Du kan ’møde’ dine nye kolleger og høre lidt om din nye arbejdsplads i denne lille video: Lille film om os

En arbejdsplads med god stemning, høj faglighed og psykologisk tryghed
Som ny psykolog hos os vil du blive et tværfagligt distriktsteam bestående af psykologer, tale-hørekonsulenter og specialpædagoger.
Vi synes selv, at vores arbejdsplads er kendetegnet ved:

  • Hjælpsomhed – der er altid nogen, man kan ringe til
  • Tryghed – vi deler vores tvivl og lærer af vores fejl
  • Engagement – vi gør hver dag vores bedste for at gøre en forskel
Selv om vi har vores hverdag mange forskellige steder rundt omkring i kommunen og derfor ikke ses hver dag, har vi et godt og tæt kollegafællesskab.

Vi er i alt 26 psykologer, hvoraf en del er helt nyuddannede og kommer med friske øjne og inputs, mens andre har mange års erfaring og solid faglig viden – det giver en rigtig god dynamik.

En typisk arbejdsuge kan f.eks indeholde aktiviteter som:
  • Sparring med et lærerteam
  • Observation i en børnehave
  • Være med i en klasse
  • Frokost med kolleger
  • Testning af et barn
  • Supervision på dine arbejdsopgaver
  • Samtale med forældrepar
  • Skrive en PPV
  • Måske deltage i en arbejdsgruppe, der planlægger julefrokost eller et fagligt oplæg…

Vi hjælper de voksne omkring børnene
Selvom dine PPR-arbejdsopgaver vil være meget varierede, er målet altid at hjælpe de voksne omkring børnene til at faglige og sociale deltagelsesmuligheder for børn i skoler og dagtilbud - særligt når dette er vanskeligt.

Lettilgængelige behandlingstilbud til børn og forældre
Du vil også få mulighed for at blive en del af vores lettilgængelige behandlingstilbud, som du kan læse mere om her: Lettilgængelige behandlingstilbud i Helsingør Kommune

Er du nyuddannet eller erfaren?
Vi værdsætter forskellighed, så søg endelig uanset om du:
  • er nyuddannet (eller bliver det lige om lidt)
  • har PPR-erfaring
  • har haft en anden slags psykologarbejde

Oplæring og faglig udvikling
Du vil som nyansat psykolog blive grundigt oplært samt tilknyttet en mentor. I de første to uger vil du blot skulle følges med din mentor og/eller andre kolleger rundt i deres opgaver for at få et indblik i din kommende hverdag.

Vi prioriterer løbende faglig udvikling højt – både gennem supervision, sparring og mulighed for fordybelse i særlige interesseområder inden for PPR-opgaverne.

Du vil blive mødt af en tillidsfuld ledelsesstil, der giver plads til dine inputs og idéer, samtidig med, at du selvfølgelig vil få den guidning og løbende sparring, du har behov for.

Fleksibilitet og mulighed for at arbejde i toget
Hvis du kommer med toget fra København, kan du bruge togturen som arbejdstid (med mindre du hellere vil kigge ud af vinduet på Øresund eller Dyrehaven).
Det er også muligt at arbejde hjemmefra med administrative opgaver, når det passer med kalenderen.

En tur i bølgerne efter arbejde?
Vi er så heldige at have mange kilometers kyst og adskillige skønne sandstrande, så hvis du drømmer om at tage en dukkert på vej til eller fra arbejde, er der masser af muligheder – sommer såvel som vinter!

Har du spørgsmål?
Så er du meget velkommen til at kontakte os:
  • Anna Schultz Frederiksen, leder af distriktspsykologerne (4186 9515)
  • Nicoline Mehlsen, tillidsrepræsentant for psykologerne (4186 9525)
  • Sidsel Bondo, leder af Børne- og Ungerådgivningen (2531 2683)

Løbende ansættelsessamtaler
Ansøgningsfrist er lørdag d. 28. februar kl. 23.59.
Men vi holder ansættelsessamtaler løbende, så vent ikke for længe…

Opstartdato er fleksibel – den aftaler vi. Som udgangspunkt 1. april 2026.

I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.

9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Helsingør Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Børne- og Ungerådgivning, Borgm.P.Christensens Vej, 3000 Helsingør

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 28-02-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/2398e764-91a5-41ef-9b12-9b7e546813bf

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet