Vil du være med til at skabe gode og stærke børnefællesskaber i det helt tætte samarbejde i børnenes pædagogiske læringsmiljøer? Og vil du være med til at understøtte deltagelsesmuligheder for mangfoldigheden af børn i vores almene dagtilbud igennem din pædagogiske faglighed?
Så har du en enestående mulighed for at blive en del af et fagligt stærkt fællesskab i Ressourcepædagogisk indsats i Center for Børn, Unge og Familier i Helsingør Kommune.
Om jobbet
Ressourcepædagogisk indsats er en enhed, der består af en leder og 11 fagligt dygtige og engagerede ressourcepædagoger. Vores fælles mål er at skabe trivsel, læring og udvikling for alle børn ved at styrke deres deltagelsesmuligheder i læringsmiljøerne.
Ressourcepædagogisk indsats er en systematisk, kapacitetsopbyggende og forebyggende indsats i dagtilbud, som har til formål at styrke kvaliteten i de pædagogiske læringsmiljøer i Helsingør Kommunes dagtilbud.
Gennem sampraksis, refleksion og faglig sparring arbejder ressourcepædagogen tæt sammen med det pædagogiske personale for at skabe inkluderende og meningsfulde deltagelsesmuligheder for alle børn. Gennem en fælles indsats flytter vi fokus fra barnets udfordring til læringsmiljøets muligheder samt personalets handlekraft.
Dine primære opgaver
- Tilrettelægge og gennemføre ressourcepædagogiske indsatser i sampraksis med dagtilbudsledere og pædagogiske medarbejdere i vores 25 kommunale og selvejende dagtilbud samt 10 private dagtilbud
- Indgå i tæt samarbejde med dagtilbudslederne og det pædagogiske personale
- Arbejde i en konsultativ funktion og bidrage med faglig sparring, observation og rådgivning til det pædagogiske personale
Vi søger dig, der
- Er uddannet pædagog
- Kan skabe udvikling gennem praksisnære forløb og sampraksis
- Nysgerrigt kan gå ind i opgaverne og arbejde konsultativt med afsæt i dialog, refleksion og faglig sparring
- Kan skabe overblik, motivere og engagere andre og tør tænke nyt – med handling bag idéerne
Vi tilbyder
- En arbejdsplads med høj faglighed, og plads til forskellighed
- Et professionelt læringsfællesskab med humor, støtte og faglig sparring – bl.a. gennem faggruppemøder og sparrings- og vidensdeling hver uge
- En ledelse, der lytter, støtter og giver plads til din faglighed
- En hverdag med mening og variation
- Frihed til at planlægge din arbejdsdag på tværs af indsatser og institutioner
- Mulighed for faglig udvikling.
Vi søger to ressourcepædagoger på mellem 34 – 37 timer om ugen. Ansættelse sker efter gældende overenskomst, og under forudsætning af godkendt børne- og straffeattest.
Ansøgning
Vi henviser til, at du søger stillingen via knappen ”Send ansøgning”, som du finder herunder.
Ansøgningen skal være os i hænde senest 9. juni 2025 med henblik på samtale d. 12. juni. Forventet tiltrædelse 1. august 2026 eller hurtigst muligt derefter.
Flere oplysninger
Flere oplysninger fås hos faglig leder af dagtilbud Karen Gregers på telefon 25312732 eller mail kareg@helsingor.dk
Du kan læse mere om Helsingør Kommune på kommunens hjemmeside www.helsingor.dk.
I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.
9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Helsingør Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Ressourcepædagogisk indsats, Birkedalsvej, 3000 Helsingør
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 09-06-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/0c5ca7f6-698c-4637-9a5d-f4c889aa13f3