Bliv timelønnet afløser på Helsingør Rehabiliterings- og Træningscenters døgnafdelinger som SSA elev eller sygeplejestuderende

dato

SSA elever eller Sygeplejerske studerende søges til ansættelse som timelønnet afløser på vores døgnafdelinger på Helsingør Rehabiliterings- og Træningscenter (HRT)

Er du sygeplejerskestuderende eller social- og sundhedsassistent elev og har lyst til at være tilknyttet vores døgnafdeling som timelønnet afløser, så er muligheden der nu!
Helsingør Rehabiliterings- og Træningscenter bor i Sundhedshuset i Helsingør. Udover at bo i disse fantastiske omgivelser, er vi også en spændende arbejdsplads, med en bred vifte af faglige opgaver. Synes du dette lyder tiltalende, så har du nu en enestående mulighed for at blive en del af os.

Hvem er vi:
Vi har to midlertidige døgnafdelinger med i alt 47 pladser. Vi har et stærkt fokus på tværfaglighed og du vil komme til at møde og samarbejde med mange forskellige faggrupper, bla sygeplejersker, udviklingspersonale, Social- og Sundhedsassistenter, Social- og Sundhedshjælpere, fysioterapeuter, ergoterapeuter, farmakonom, talepædagog og neuropsykolog. Vi er uddannelsessted for sygeplejestuderende, SSA elever, SSH elever og ergoterapeut studerende.

Hvilke borgere kan du møde hos os:
Der er mulighed for at møde borgere fra mange forskellige specialer hos os. Vi modtager borgere fra medicinske, kirurgiske og psykiatriske specialer. På det ene af vores døgnafsnit har vi samlet de borgere som kommer til os med neurologiske problemstillinger. De fleste borgere kommer på et midlertidigt ophold med et genoptræningsformål. Vi har også borgere som kommer til os med henblik på et palliativt/terminalt forløb.

Hvad har vi for nogle opgaver:
”Vi har mange forskellige opgaver. klinisk vurdering af borgerne, både når de er stabile og når de er ustabile, at bevare overblikket i komplekse situationer fx i akutte situationer. Vi har meget kommunikation med andre samarbejdspartnere, fx egen læge, hospitalet, visitationen. Vi arbejder tæt sammen tværfagligt for at skabe så gode borgerforløb som muligt med en rehabiliterende tilgang. Vi møder hele tiden nye opgaver, fordi vores borgere kommer fra så mange forskellige specialer. Vi hjemtager også flere og flere komplekse sygeplejeopgaver fra hospital til os i kommunen, derfor udvikler vi os selv og hinanden hele tiden” Vibeke Sygeplejerske

Hvad ønsker vi os for en kollega:
”Vi ønsker os timelønnede kollegaer med en positiv indstilling og som er fagligt interesseret. Det er også vigtigt for at man kender egen faglighed, både styrker og begrænsninger.. Vi vægter god humor og et godt arbejdsmiljø højt og vi vil gerne have en kollega som også har det sådan. Jeg tænker at hos os møder man på arbejde med et smil, og går hjem med et smil”.. SSA

Vores forventninger til dig

  • at du har erfaring med patient/borgerkontakt og hermed erfaring med kommunikation og relationsdannelse med patient/borger
  • at du har erfaring med basale og grundlæggende plejeopgaver, såsom personlig pleje og praktisk hjælp
  • At du kan arbejde selvstændigt og ansvarsbevidst
  • At du er stabil i fremmøde og kan tage minimum 2 vagter om måneden, og at du er indstillet på at nogle af dine vagter ligger i weekender.
  • At du er motiveret og interesseret i at arbejde sammen med os på vores dejlige arbejdsplads.

Vi lægger vægt på at føler dig tryg og klædt på til opgaverne. Du bliver derfor introduceret til huset, arbejdsgange og arbejdsopgaverne.
Er du blevet nysgerrig og har lyst til at høre mere om hverdagen på HRT og jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Peter Selsholt på telefon 4186 9361 eller Dorte Bartholdy på telefon 25 31 13 74. Vi tager også meget gerne imod dig hvis du har lyst til at komme på besøg. For at sikre at du ikke går forgæves er det en god ide hvis du ringer og laver en aftale med os forinden.

Vi glæder os til at høre fra dig:
Vi indkalder løbende til samtale, så du har mulighed for at søge denne stilling hos os lige netop når det passer dig. Vi glæder os til at høre fra dig.

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn efter gældende overenskomst.

I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.

9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Helsingør Kommune

-Virksomheden tilbyder:

skiftende arbejdstid

-Arbejdsgiver:

Helsingør Rehabiliterings og træningscenter, Birkedalsvej, 3000 Helsingør

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 30-11-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/47a17aaf-2352-466a-b072-27a40ca9ae84

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet