Børnehuset Firkløveren søger pædagogisk koordinator 37 timer til Børnehave afdelingen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Ønsker du at koordinere arbejdet med leg, læring og trivsel i børnehaven, med 40 børn, i tæt samarbejde med 5 dygtige og engagerede pædagogiske kollegaer – så er dette lige jobbet for dig.


Firkløveren er en integreret institution for børn i alderen fra 0-5 år, fordelt på 2 vuggestuegrupper med 11 børn og 2 børnehavegrupper med  hver 20 børn. Vi ligger i Humlebæk tæt på skov og strand, i et skønt hus med gode lokaler og med et udfordrende uderum, med muligheder for at arbejde med natur og udeliv.


Vi er del af et forpligtende og givende samarbejde med  områdeinstitutionen Børnehusene Humlebæks 4 øvrige huse, hvor vi bl.a.  bruger hinanden til efteruddannelse, sparring, inspiration og udvikling.


Dine opgaver
De fleste af dine timer ligger i den pædagogiske praksis med børnegruppen, i samarbejde med resten af husets dygtige medarbejdere. Her vil du, i tæt samarbejde med daglig leder, stå for at koordinere Børnehavens aktiviteter, sparre med kollegaerne og sikre fremdrift i de pædagogiske indsatser. 

 
Stabilt børnehus med højt til loftet
Firkløveren har en god blanding af unge og garvede medarbejdere, der hver især bidrager med deres erfaring, lærelyst og hjertelighed, som store ressourcer i vores arbejde med vores skønne børn. Vi er en stabil personalegruppe i trivsel, vi vægter at der er højt til loftet og plads til nysgerrighed og faglige diskussioner

Vi har en mangfoldig børnegruppe og udgangspunktet for vores pædagogiske arbejde er at skabe tryghed og mulighed for tilknytning for børnene, i mindre grupper, da vi mener at en tryg og sikker base er fundamentet for børnenes trivsel, læring og udvikling. Ligeledes vægter vi det daglige samarbejde med forældrene omkring børnenes trivsel og udvikling højt. 

Nu ønsker vi en pædagogisk koordinator, der er klar til at føre an på den videre rejse sammen med os

Firkløveren deltager sammen med Børnehusene Humlebæk, i et 2-årigt forløb der hedder Projekt Verdensomsorg, hvor vi i samarbejde med Dansk Pædagogisk Universitet, skal undersøge og udvikle bæredygtig pædagogik og grøn omstilling i dagtilbud.

Vores hjemmeside er under rekonstruktion, men du kan læse lidt om os på https://bornehusene-humlebaek.fredensborg.dk/


Initiativ og samarbejde
Du skal være en initiativrig pædagog, gerne med specialpædagogisk erfaring. Desuden skal du være en dygtig kommunikator, være god til at koble teori og praksis og være åben overfor samarbejde på tværs af stuer og faglighed. 

I området samarbejder vi med bl.a. AKT-leder, akt team samt andre ressourcepersoner, der kan assistere os i at skabe de bedste rammer for vores børn.



Ansættelse hurtigst muligt.
Ansøgningsfrist søndag den 2. julii 2023. Ansættelsessamtaler afholdes løbende.
Ansøgning og CV med relevante bilag vedhæftes.



Du er velkommen til at kontakte Daglig Leder Anette Westring på telefon 41 21 81 19, for at høre mere og meget gerne aftale et besøg.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Helsingør Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Fredensborg Kommune, Gl Strandvej 130A, 3050 Humlebæk

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 02-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://fredensborg.career.emply.com/ad/bornehuset-firkloveren-soger-paedagogisk-koordinator-37-timer-til-bornehave-afdeli/gxdkpt/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5849457

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet