BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Helsingør Kommune er med sine knap 64.000 indbyggere den største kommune i Nordsjælland med en stærk identitet og klare visioner og målsætninger for kommunen. Kommunen har de senere år haft en markant fremgang i form af en høj beskæftigelse og et vækstende erhvervsliv.
Center for Job, Borgerservice og Teknologi løser en lang række meget synlige opgaver, der har stor betydning for kommunes borgere. Samtidig er teknologi en vigtig grundsten i kommunens interne infrastruktur, som en del af fundamentet for en god opgaveløsning på tværs af hele kommunen.
Center for Job, Borgerservice og Teknologi
Centerchefen kommer til at stå i spidsen for et center, der på alle tre hovedområder leverer stærke resultater på meget højt niveau, båret af fagligt stærke ledere og medarbejdere i en kultur hvor man vil hinanden, og har et godt fællesskab omkring opgaverne.
Centeret løser alle opgaver inden for de tre hovedområder, som er beskæftigelsesområdet, borgerservice samt IT og teknologi. Kommunens ungeindsats og stadsarkiv er ligeledes en del af centeret.
Opgaven
Centerchefen har det overordnede ansvar for både ledelse, drift og udvikling af det samlede center. Chefen skal understøtte en solid opgaveløsning i hele centeret, ved at sætte retning og give relevant sparring, tværgående og tværfagligt helhedssyn, brobygning til øvrige centre i kommunen og et godt samspil med omverdenen.
Løbende udvikling af ledere og medarbejdere samt organisationen, hvor der er fokus på trivsel og et godt arbejdsmiljø, er en del af det grundlag, den gode og højt kvalificerede opgaveløsning hviler på.
Centerchefen skal medvirke til at sikre en solid politisk betjening og rådgivning af både Social- og Beskæftigelsesudvalget og Økonomi- og Erhvervsudvalget, hvor faglighed og sager præsenteres forståeligt, sagligt og nuanceret og med en klarhed omkring de politiske valgmuligheder.
Centerchefen skal etablere en troværdig og professionel relation til udvalgsformænd og de øvrige udvalgsmedlemmer, som afsæt for det nødvendige med- og modspil.
Centerchefen skal holde fast i og vedligeholde de mange gode indsatser, samtidig med at der skabes den nødvendige udvikling, og det bestående udfordres med passende forstyrrelse. Der er derfor i mange sammenhænge brug for en centerchef der går forrest og bedriver en vedholdende forandringsledelse – eksempelvis i relation til nedenstående store forandringsopgaver:
Digital transformation er en højt prioriteret opgave, hvor digitaliseringen skal helt ud og leve i alle kommunens enheder og centre.
Flere ændringer på beskæftigelsesområdet skal implementeres, blandt andet ny arbejdsdeling med A-kasserne og 37 timers arbejdspligt. På lidt længere sigt skal kontanthjælpsreformen implementeres ligesom en mere generel reform af beskæftigelsesområdet er på vej.
Udviklingen af fremtidens borgerservice, hvor der blandt andet tages afsæt i KL’s pejlemærker for god borgerservice.
Endelig er der en igangværende proces på tværs af fire faglige centre, hvor fokus er på at sikre en hensigtsmæssig koordinering af de unges sager.
Centerchefen indgår desuden i koncernledelsen sammen med direktionen og de øvrige centerchefer.
Personlige og ledelsesmæssige kompetencer
Centerchefen skal naturligt gå forrest og være en samlende figur for hele centeret og i ledergruppen. Chefen skal have et stærkt strategisk blik på helheden og hele kommunens opgaveløsning, og den udviklingsorienterede, tværgående og tværfaglige tilgang skinner tydeligt igennem.
Det er afgørende med ledelsesmæssig erfaring, herunder gerne erfaring med ledelse af ledere. Erfaring med forandringsledelse er afgørende, så nye tiltag implementeres sikkert i organisationen.
Der forventes en relevant uddannelsesbaggrund kombineret med stærke analytiske evner – og det er desuden et plus med erfaring og indsigt inden for et eller flere af de fagområder centeret dækker.
Den nye chef skal have en god politisk forståelse, og gerne erfaring med politisk betjening og rådgivning på strategisk niveau, således at den politiske betjening varetages med sikker hånd.
Den nye chef skal være netværksorienteret og opsøgende og have gode relationelle kompetencer, og dermed være i stand til at kunne begå sig i samspillet på alle niveauer, da interessenterne dækker bredt, både internt og eksternt, herunder fx de lokale virksomheder, borgere, ministerier, KL og andre kommuner. På de indre linjer er samarbejdet med chefgruppe, direktion og relationerne til det politiske niveau vigtigt.
Centerchefen skal være en stærk kommunikator, der kan oversætte og formidle både beslutninger og kompliceret fagligt stof på en klar, direkte og forståelig måde, både opad og nedad på de indre linjer, og udadtil i forhold til kommunens interessenter. Det er desuden et plus med erfaring i mediehåndtering, herunder selv at være en del af mediebilledet.
Det er vigtigt med interesse og forståelse for tendenser og nye politiske retninger, så disse kan oversættes, skæres til og omsættes til relevante tiltag i Helsingør Kommune. Det kræver et bredt udsyn og en fremsynet personlighed.
Der kan læses mere om de personlige og ledelsesmæssige egenskaber, der vægter positivt i stillings- og kompetenceprofilen.
Se den uddybende stillings- og kompetenceprofil og søg stillingen på www.muusmann.com/stillinger.
Ansøgningsfrist: søndag den 4. februar 2024
Kontakt gerne Lars Bo Pedersen, MUUSMANN, tlf.: 40 22 87 18
eller direktør Stella Hansen, Helsingør Kommune, tlf.: 25 31 21 00
I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.
9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Helsingør Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Center for Kultur, Erhverv, Politik og Org., Stengade, 3000 Helsingør
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 04-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5969694