Demenskoordinator til Plejehjemmet Birkebo

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

GENOPSLAG

Plejehjemmet Birkebo er en selvejende institution der ligger i Helsingør kommune. På Birkebo lever 72 dejlige beboere fordelt på tre afdelinger.

Vi er meget optagede af at styrke husets faglige profil, og har gennem det sidste år arbejdet struktureret med at implementere ny procedure for forebyggelse, håndtering og læring af voldsomme episoder.

Vores tilgang til beboerne tager afsæt i personcentreret omsorg, og vi har stort fokus på at skabe trivsel for beboere, pårørende og medarbejdere samt sikre et trygt arbejdsmiljø.

En måde vi helt konkret gør det på er, at skabe rum til refleksion og faglig sparring, hvor vi kan at italesætte de udfordringer og belastninger vi oplever i relations arbejdet. I de svære relationer hvor vi oplever stor belastning, har vi mulighed for ekstern supervision.

Et nyt tiltag i år har været etablering af møder for pårørende til mennesker med demens. Det har været en stor succes, og noget du skal bære videre. Du vil desuden være tovholder og kontaktperson sammen med plejepersonalet på nogle af de udfordrende beboer-/pårørendeforløb

Medarbejdergruppen er bredt tværfagligt sammensat og du vil som demenskoordinator skulle medvirke til at kompetenceudvikle personalet.

Funktionen kalder på en stor grad af selvstændighed og struktur. Du skal være i stand til at skabe dig et overblik i alle tre afdelinger, og sammen med ledere og personale at kunne prioritere din indsatser. Det er vigtigt at du som demenskoordinator favner alle vagtlag, og det betyder, at du også er tilgængelig for personalet der arbejder aften og nat.

Dette gør du bl.a. ved at facilitere refleksionsfora for disse vagtlag ligesom du planlægger fysisk tilstedeværelse ind i aftenvagten eller møder nattevagterne tidligt om morgenen.

Om dig:

  • Du har en relevant sundhedsfaglig uddannelse og gennemført demenskoordinatoruddannelsen.
  • Du er knivskarp på demensområdet herunder lovgivning, og er opsøgende omkring alt det nye på området.
  • Du har gode formidlingsevner både gennem undervisning, refleksion og sparring. Ligeledes som tovholder på kompetenceudvikling.
  • Du går forrest som rollemodel ved at understøtte den nødvendige forebyggende tilgang til husets beboere. Også bed side sammen med personalet.
  • Du er ansvarlig for udarbejdelse, implementering og opfølgning på handleplaner for de beboere, hvor en særlig indsats er påkrævet.
  • Du forbygger magtanvendelser ved at udbrede kendskab til lovgivning, relevante tilgange, redskaber og metoder.

Kort sagt, du brænder for demens.

Stillingen er på 32 timer.

Du vil opleve stor frihed og selvtilrettelæggelse i stillingen og et tæt berigende samarbejde med husets ledere og øvrige medarbejdere. Arbejdstiden er fortrinsvis i dagvagt på hverdage, men planlægges med udgangspunkt i organisationens behov, fx i forbindelse med kompetenceudvikling, vejledning og pårørendesamtaler. Det kan derfor være nødvendigt, at du arbejder på andre tidspunkter.                          

 

Har du lyst til at være en del af Birkebo og bidrage fagligt og personligt til vores fortsatte udvikling, så glæder vi os rigtig meget til at høre fra dig.  Er du nysgerrig og har du lyst til at høre nærmere om stillingen, så ring endelig til afdelingsleder Ulla Colsted 25311702 eller afdelingsleder Søs Nehring 25311698.                                  

Send din motiverede ansøgning inkl. relevant dokumentation for erfaring, uddannelse og autorisation så hurtigt som muligt, dog senest torsdag den 25. janaur 2024 til ucl46@helsingor.dk.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Helsingør Kommune

-Virksomheden tilbyder:

(32-32 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Plejehjemmet Birkebo, Hellebo Park, 3000 Helsingør

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5969472

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet