DUOS A/S: Vågne nattevagter søges til kvinde i Helsingør

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du gerne arbejde som respiratorisk hjælper? Trives du godt med at arbejde i vågen nattevagt? Så læs med her.

Om opgaven

Stillingen er hos en 40 -årig kvinde, der bor i Helsingør. Hun har muskelsvind og som følge heraf, har hun brug for natlig maskebehandling. Hun bor i et botilbud, hvor hun får praktisk og pædagogisk støtte. Hun er en glad og lattermild kvinde, der godt kan lide at være kreativ. 

Opgaven er respiratorisk overvågning af kvindens behandling med maske natten igennem.  

Om dig 

Det er ikke et krav at du har respiratorisk erfaring, da du vil blive sidemandsoplært på følgevagter. Oplæringen afsluttes med en evalueringsdag på RCØ (Respiratorisk Center Øst Glostrup Hospital), hvor dine kompetencer godkendes, og du får autorisation til at arbejde som respiratorisk handicaphjælper.

Som menneske er du tålmodig og forstående, og du trives godt med at være ansvarlig for den gode relation.

Som respiratorisk handicaphjælper vil du blive aflønnet som ufaglært hjælper. Evt. uddannelse kan desværre ikke honoreres i denne type stilling. 

Arbejdstid

Stillingen er på 100 timer pr. måned fordelt på 10 vågne nattevagter. 

Mødetiden er kl. 22-08. Vagterne ligger i en fast rulleplan, der er som følger: 

Rul 1: Tirsdag, onsdag, torsdag, søndag. Rul 2: Søndag. Rul 3: Fredag, lørdag og søndag. Rul 4: Mandag og fredag.

Der vil være ekstra vagter ved ferie og sygdom på holdet. 

Vi tilbyder 

Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. 

Vil du være vores nye kollega?

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Aase Petersen på 36347900 -tryk 5 og 1. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker 

I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.

Læs mere om DUOS på www.duos.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Helsingør Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

DUOS A/S, Paradisæblevej 4, 2500 Valby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 23-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://mit.duos.dk/jobs/138699

Via e-mail: ap@duos.dk

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5897950

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet