BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Engageret og visionær afdelingsleder
Engageret og visionær afdelingsleder for afdeling Formidling søges til Helsingør Kommunes Biblioteker
Har du lyst til at være en del af bibliotekets samlede ledelse. Vil du arbejde med den strategiske udvikling af vores organisation?
Vil du være med til at implementere bibliotekets nye strategi med fokus på bl.a. mangfoldighed, bæredygtighed, læselyst og demokratisk medborgerskab?
Vil du være en aktiv medspiller i forhold til at møde og tiltrække nye målgrupper til biblioteket og udvikle nye formidlingsformer?
Hvis du kan svare ja til ovenstående, vil vi meget gerne modtage en ansøgning fra dig!
Om stillingen
Som afdelingsleder for afdeling Formidling får du ansvaret for mere end 20 dygtige medarbejdere, som alle arbejder med direkte borgerkontakt, både på vores tre biblioteker i Helsingør, Espergærde og Hornbæk, og med at udvikle og gennemføre bibliotekets aktiviteter og arrangementer for voksne, såvel som børn og unge.
Tilgængeliggørelse og kuratering af litteratur er et højt prioriteret område for os – vi ønsker at skabe flere gode læseoplevelser for både børn og voksne i vores lokalsamfund. Du får det overordnede ansvar for bibliotekets materialevalg, både det analoge og digitale, og de mange arrangementer og aktiviteter som planlægges og gennemføres hen over året.
Du skal, sammen med dine lederkollegaer, være med til at tage stilling til, hvordan vi prioriterer økonomien i de kommende år og hermed sikrer, at vores tilbud og services er i overensstemmelse med borgernes behov, ønsker og forventninger.
Vi er, sammen med Museerne i Helsingør, midt i en proces med at skabe en ny form for dannelses- og formidlingsinstitution, hvor museums- og biblioteksbesøget smelter sammen, og hvor vi skaber nye og relevante oplevelser for brugerne. Du vil få en helt central placering i forhold til denne opgave.
Som leder søger vi en kollega, som er god til at støtte op omkring sine medarbejdere, give dem plads til at udvikle sig og er god til at agere sparringspartner i forhold til at facilitere innovative og kreative processer hos dine kollegaer.
Som ledergruppe arbejder vi tæt sammen om at skabe de bedste rammer for at sikre, at vi driver organisationen i samme retning. Vi vægter en høj grad af medarbejderinddragelse og indflydelse på løsning af egne opgaver med f.eks. fokus på selvledelse.
Dine kvalifikationer:
- Du har erfaring fra biblioteks- eller kultursektoren
- Du har ledelseserfaring eller er forberedt på at tage en lederuddannelse
- Du har økonomisk indsigt og gerne erfaring med projektledelse/projektarbejde
- Du interesserer dig for biblioteksudvikling set i relation til den brede samfundsudvikling
- Du er god til at netværke og skabe relationer på tværs af forskellige institutioner og organisationer
- Du er god til at spotte nye muligheder og er ikke nervøs for at tage chancer
Om dig:
- Du er inspirerende og rummelig overfor nye ideer
- Du er god til at uddelegere og har tillid til dine kollegaer
- Du er grundig i dit arbejde og struktureret i din tilgang til dine arbejdsopgaver
- Du er en analytisk person, som hurtigt ser essensen i komplekse problemstillinger
- Du er en synlig leder og kan også færdes på ”gulvet”
- Din uddannelse er ikke det vigtigste – det vigtige er, at du kan bringe den i spil i forhold til den rolle, du skal spille hos os
Lidt om os
Vi er over 60 medarbejdere, som hver dag gør os umage for at gøre en forskel for dem, som besøger vores tre biblioteker, bruger vores digitale tilbud eller sætter pris på, at vi kommer ud til dem.
Biblioteksledelsen udgøres af bibliotekschefen og afdelingslederne for henholdsvis afdeling Formidling og afdeling Materialeflow og Turisme.
Vi er desuden Visitor Service for turister i Helsingør, hvor bibliotekets frontpersonale året rundt giver turister og besøgende vejledning til gode oplevelser i Helsingør og omegn.
Helsingør Kommunes Biblioteker er det mest besøgte af landets biblioteker målt på indbyggertal, og Biblioteket Kulturværftet er, sammen med to andre biblioteker i Danmark, rangeret som ét af Europas bedste folkebiblioteker.
Praktisk Information
Tiltrædelse 1. februar 2024.
Ansøgningsfrist er tirsdag den 7. november 2023. Du søger stillingen via Helsingør Kommunes e-rekrutteringssystem på www.helsingor.dk via knappen ”Søg jobbet”.
Ansættelsessamtaler finder sted den 13., 14. og 16. november 2023.
Løn forhandles efter gældende overenskomst.
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte bibliotekschef Andrew Cranfield på 21541193 eller på e-mail acran@helsbib.dk.
I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.
9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Helsingør Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Folkebiblioteker, Allegade, 3000 Helsingør
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 07-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5928189