Faglig sygeplejerske til hjemmesygepleje i udviklingsteamet i Helsingør Kommune

dato

Vil du være med til at skabe nærvær, faglig kvalitet og værdighed for borgere i eget hjem?
Hos os i Hjemmeplejeenhed 1 bliver du en del af et team, hvor faglighed, samarbejde og trivsel går hånd i hånd.
Vi lægger vægt på samarbejde, faglig sparring i et miljø, hvor alle bidrager til, at hverdagen fungerer – for både borgere og kolleger


Hvad kan du forvente hos os?

Sygeplejen i Helsingør Kommune er i rivende udvikling, og vi har brug for dig, der vil være med til at forme fremtidens hjemmesygepleje, som bliver en del af ældrelovens helhedspleje.
Her får du mulighed for at arbejde med komplekse borgerforløb, hvor både monofaglige og tværfaglige kompetencer kommer i spil.
Vores tilgang er rehabiliterende og personcentreret, og vi ser borgeren som en aktiv medspiller i eget liv.

Din rolle som sygeplejerske

Du får en bred og varieret opgaveportefølje – fra avancerede forløb hos borgere med kronisk sygdom, multisygdom og palliative behov til forebyggende og rehabiliterende indsatser.
Du bliver en vigtig del af et tværfagligt samarbejde med monofaglige og tværfaglige kollegaer, samt med læger, hospitaler og kommunens akutteam.
Vi arbejder løbende med nye velfærdsteknologiske måder at skabe nærvær og kvalitet på, herunder afprøvning af skærmbesøg, som giver fleksibilitet og hurtigere opfølgning uden at gå på kompromis med fagligheden.

Vi arbejder systematisk med tidlig opsporing, forebyggelse og høj faglig kvalitet, og du får rig mulighed for at udvikle dig både fagligt og personligt.

Hjemmeplejeenhed 1 – dit nye team

Vi består af 6 tværfaglige teams. Hos os er faglig sparring og kollegial støtte en naturlig del af hverdagen. Vi har faste mødefora flere gange ugentlig med vores tværfaglige kolleger fra Forebyggelse og Visitationen samt vores tilknyttede ergo- og fysioterapeuter
Vi har både en farmakonom, demenskoordinator samt to udviklingssygeplejersker som sikrer, at du altid har adgang til viden og sparring.

Fra 1. januar 2026 bliver kommunens Udekørende Rehabiliteringsteam (URT) en del af Enhed 1, hvilket giver endnu flere muligheder for tværfagligt samarbejde og helhedsorienterede indsatser.

Vi tilbyder:

  • Selvvisitation af sygeplejeindsatser
  • Deltagelse i udviklingsprojekter, fx velfærdsteknologi og skærmbesøg
  • Kompetenceudvikling inden for fx demens, sårpleje, medicinhåndtering og inkontinens
  • Systematisk arbejde med trivsel
  • Grundig introduktion og mentorordning

Vi søger dig, der:
  • Trives med faglig kompleksitet og tværfagligt samarbejde
  • Kan tage rollen som ansvarshavende sygeplejerske og dermed er en aktiv og opsøgende sparringspartner for dine kollegaer i teamet, som består af andre sygeplejersker, SOSU-assistenter, SOSU-hjælpere, ufaglærte og planlæggere
  • Har overblik og ro – også i pressede situationer
  • Bidrager til et godt arbejdsmiljø med humor og fleksibilitet
  • har et godt humør og bidrager til det gode arbejdsmiljø
  • Ønsker at arbejde med sårpleje eller har en interesse herfor

Er du nysgerrig?

Er du i tvivl, om hjemmesygeplejen er noget for dig? Så inviterer vi dig gerne på et uforpligtende besøg og en kop kaffe.

Kontakt:
Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe til os – eller aftale et kaffemøde.
Enhedsleder Lasse Anders Lehm: 41 86 95 00

Stillingen er til besættelse pr. 1. januar 2026 eller efter aftale.
Arbejdstid: Dagvagt med mulighed for enkelte aftenvagter. Weekendvagt hver 4. weekend – vi er fleksible ift. ønsker om hver 2. eller hver 4. weekend.

Løn: Efter gældende overenskomst og dine kompetencer.

Ansættelse: pr. 1. januar eller efter aftale
Ansøgningsfrist: 16. november
Samtaler: 19. november

I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.

9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Helsingør Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Hjemmeplejen, Sundtoldvej, 3000 Helsingør

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-11-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/14d5203e-82e0-44ec-8b6d-a11496abb8e4

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet