Fik røvet sin knallert

dato

Vi fik kl. 16.41 en anmeldelse, om en 15-årig, der havde befundet sig på H.P. Christensens Vej med en ven da to personer rettede henvendelse til den 15-årige. De to personer ankom til stedet sammen på en knallert. Den ene havde spurgt, om han måtte køre på den 15-åriges knallert, hvilket den 15-årige sagde nej til, hvorefter han tog en ca. 8-10 cm kniv frem fra sin egen knallert. Han havde den i venstre hånd, imens han stirrede på den 15-årige og gentog: “Jeg kører på din knallert”. Den 15-årige sagde eller gjorde intet, fordi han havde kniven i hånden. Han kørte fra stedet
på den 15-åriges knallert og den anden person kørte fra stedet på sin knallert. Cirka 2-3 minutter efter vendte han tilbage, parkerede knallerten, og sagde undskyld til den 15-årige. Han satte sig bag på den andens knallert, hvorefter de kørte fra stedet. Beredskabspatrulje til stedet.

Kilde: Nordsjællands Politi