Formidlingsguider til Øresundsakvariet, Biologisk Institut, SCIENCE på KU

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Øresundsakvariet ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet (SCIENCE), Københavns Universitet søger 3-5 formidlingsguider til akvariet med tiltrædelse d. 1. maj 2024 eller snarest derefter. Stillingerne er på deltid og kan eventuelt tilrettelægges som studiejob for en studerende eller gymnasieelev.

Om os

Øresundsakvariet er en del af Københavns Universitets levende museer og et zoologisk anlæg. Akvariet er beliggende i Helsingør og deltager sammen med Marinbiologisk Sektion i formidling og forskning af det omgivende havs økologi og biodiversitet.

Arbejdsopgaver

På akvariet har vi ansat formidlingsguider til at formidle om havdyrene over for vores ca. 55.000 årligt besøgende publikummer både på hverdage, i weekender og i ferier.

Dine arbejdsopgaver omfatter

  • At formidle, vise og fortælle om havdyrene i Øresundsakvariets udstillingsakvarier, samt generelt at formidle vores havområder med fokus på Øresund.
  • Venlig og imødekommende velkomst og service over for Øresundsakvariets mange publikummer
  • Salg af billetter, årskort, souvenirs m.m. samt håndtering af akvariets POS-kasseapparatssystem ved opstart og nedlukning af dette
  • Praktiske forefaldende arbejder såsom lettere rengøring, pudsning af ruder m.m. i tæt samarbejde med formidlingsassistenterne
  • Sekundære opgaver: På sigt at indgå som bedstemand under sejlads ved havsafarier.
  • På sigt at indgå som underviser i Øresundsakvariets skoletjeneste specielt i hverdage
Vi forventer

  • Vi forventer, at du er meget nysgerrig og interesseret i dansk havliv. Du er eller har været gymnasieelev med fokus på de naturvidenskabelige fag såsom biologi, fysik og kemi, og står måske og venter på at læse videre. Eller også er du allerede lærerstuderende, universitetsstuderende i biologi eller andet naturvidenskabeligt fag.
  • Vi forventer, at du har en betydelig formidlingserfaring inden for havmiljø enten via din uddannelse eller hentet via lignende job og, at du i praksis er en fantastisk naturformidler og naturhistoriefortæller både til børn og voksne, gerne på både dansk og engelsk.
  • At du besidder en naturlig myndighed og god vejledningssans i forhold til vores formidlingsassistenter som du løbende skal vejlede og oplære i både formidlings- og praktiske arbejdsopgaver
  • At du har let til smil, altid glad og serviceminded samt i god fysisk form og ikke er bange for at få sved på panden
  • At du er i stand til at tage min. 2 vagter på enten hverdage el. weekenddage á ca. 7,5 time om måneden samt betydeligt mere i sommermånederne juli og august måned.
Løn og ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker på individuelt aftalte vilkår. Timelønnen udgør 150,05 kr. (1. oktober 2023 niveau) + tillæg for arbejde på særlige tidspunkter.



Stillingerne ønskes besat pr. 1. maj 2024 eller snarest derefter.



Din ansøgning

Er du interesseret i stillingen, beder vi dig sende en elektronisk ansøgning med bilag via Jobportalen (tryk på linket "SØG STILLINGEN" nederst i opslaget) senest 24. marts 2024.

Ansættelsessamtaler vil finde sted i uge 14, 2024.



Hvis du tilbydes ansættelse, vil der blive indhentet børneattest. Ansættelse er betinget af en tilfredsstillende Børneattest.



Universitetet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Yderligere spørgsmål

Spørgsmål til stillingen kan rettes til Jens Peder Jeppesen, 2875 1970.

Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet – SCIENCE i kort form – er landets største naturvidenskabelige forsknings- og uddannelsesinstitution med 4.000 ansatte og 9.700 bachelor- og kandidatstuderende fordelt på 12 institutter. Fakultetet har et årligt budget på ca. 3 mia. kr.

Læs mere om Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på http://www.science.ku.dk/

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Helsingør Kommune

-Virksomheden tilbyder:

(1-7 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

KU SCIENCE BIO, Marinebiologisk Laboratorium, Strandpromenaden , 3000 Helsingør

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 24-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6010101

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet