GENOPSLAG // Administrativ afdelingsleder til Ungdomsskolen i Helsingør

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at skabe rammerne for fremtidens ungdomsskole, og lyder trivsel, fleksibilitet, mulighed for hjemmearbejde og en 4 dags arbejdsuge som noget for dig? Så er du måske vores nye administrative afdelingsleder.

Ungdomsskolen søger en administrativ afdelingsleder til stabsfunktion med fokus på økonomi og HR, løn- & personale.

Du er vores stærke anker i en organisation, hvor vi hele tiden er i forandring, i bevægelse og i højt tempo for at leve op til vores vision om at tilbyde meningsfulde fællesskaber for unge i Helsingør Kommune.

Ungdomsskolen går en spændende udvikling i møde, hvor ny skolestruktur, reform af specialtilbud og skolens egne rammer giver os mulighed for at tænke ungdomsskole på nye måder. Du skal sikre, at HR, økonomi og øvrige processer fører frem til organiseringen af fremtidens ungdomsskole i Helsingør Kommune.

Du får en stabsfunktion, der er uden personaleledelse. Til gengæld er det din primære opgave at sikre, at vores økonomi og HR-arbejde er i top.

Du har fuldt overblik over strukturen på skoleområdet og har arbejdet med HR og økonomi på et overordnet niveau. Det vil være en fordel, hvis du har en diplomuddannelse i ledelse, eller at du har lyst til at påbegynde uddannelsen. Du indtræder på lige fod med de øvrige afdelingsledere i Ungdomsskolens ledergruppe og har et tæt samarbejde i hverdagen med i særdeleshed ungdomsskoleinspektøren.

Det er du god til:

  • Tydelig i din kommunikation
  • Kan ”oversætte” kringlede spørgsmål til klare svar
  • Ved, hvordan vi passer alle de runde og skæve idéer ind i den firkantede virkelighed
  • Skaber overblik og tænker i sammenhænge
  • Identificerer selv indsatser og prioriterer opgaver
  • Har overblik og ro, også i et hektisk miljø
  • Stærk i teamsamarbejde
  • Hjemmevant med digitale administrationssystemer. Vi bruger bl.a. KMD OPUS, Nem Økonomi, Acadre, Apricore og Feliks

Om Ungdomsskolen
Ungdomsskolen er omdrejningspunkt for mange unge-tilbud i Helsingør Kommune. Vi tilbyder bl.a. holdbaseret fritidsundervisning for de 13-18 årige samt dagskole med 10. klasser, forskellige specialtilbud og modtageklasse.

På årsplan er op mod 2.700 unge en del af Ungdomsskolens aktiviteter. Flere end 200 medarbejdere indgår i aktiviteterne, mange som deltidsundervisere på fritidsholdene.

Vi tror på, at Sammen er det Sjovere, og det gælder også for os som kolleger. Derfor arbejder vi tæt sammen i hverdagen og er fælles om at skabe et ambitiøst, men også uformelt, sjovt og kreativt arbejdsmiljø.

Ansættelse efter overenskomst for ledere i Ungdomsskolen. Helsingør Kommune kræver, at der indhentes straffeattest og børneattest på den ansøger, som indstilles til ansættelse.

Ansøgningsfrist søndag den 3. marts.

For mere info kontakt ungdomsskoleinspektør Helle Josefsen på hjo37@helsingor.dk eller 2531 2664 eller pædagogisk leder Bjarke Ravn Gudbjerg på bjgud@helsingor.dk eller 4186 8181.

I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.

9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Helsingør Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Ungdomsskolen, Rasmus Knudsens Vej, 3000 Helsingør

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 03-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6001417

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet