Helsingør Kommune: Er du SSH og kan li’ aftenvagt?

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Søger du gode kollegaer og et godt arbejdsmiljø?

Vi er en stor gruppe af faste medarbejdere i Hjemmeplejens Distrikt 2, som arbejder i mindre tværfaglige teams. Vi tilbyder et stærkt fællesskab, der skaber arbejdsglæde og faglig stolthed.

Om arbejdet
Du arbejder i borgerens hjem, hvor du varetager personlig pleje og praktisk hjælp. Rengøring varetages primært af hjemmeplejens servicemedarbejdere.
Aftenvagter køres efter ’5-2 modellen’ med 30 timer/uge.
”Jeg har holdt i små, tykke, tynde og syge hænder. Jeg har trøstet alle - lige fra den veluddannede ældre til den mindre velstillede misbruger. Jeg har observeret folk gå langsomt bort og klædt dem på til den sidste rejse” (SSH, Helsingør Hjemmepleje)
Du får et godt introduktionsprogram og en ’mentor’ (en god kollega), som du altid kan søge hjælp hos. Vi afholder løbende små praktiske kurser, hvor du har mulighed for at lære nyt fx ift. demens, medicin eller kompressionsstrømper.
Som SSH arbejder du i Nexus på en smartphone, hvor du kan tilgå både din køreliste og omsorgssystemet. Er du ny i Nexus, skal vi nok hjælpe dig.
Vi har både cykel- og bilruter (og el-cykelruter).

Vi søger dig, der

  • sætter pris på den daglige borgerkontakt
  • har en positiv tilgang til opgaverne og til menneskerne omkring dig
  • arbejder med omhyggelighed og omtanke
  • trives med både samarbejde og selvstændigt arbejde
  • er imødekommende og god til at skabe relationer
  • bidrager til en god kommunikation

Om hjemmeplejen
Distrikt 2 i Hjemmeplejen er en stor arbejdsplads med omkring 150 medarbejdere. Vi betjener ca. 700 borgere i alle aldre. Vi bor i store gode lokaler på Klostermosevej 101.
Vi arbejder struktureret og ambitiøst med faglig udvikling og med fornuftig og stabil ruteplanlægning.
Se evt. vores korte film om at arbejde i ældreplejen i Helsingør – den varer ét minut: https://dreambroker.com/channel/135iqyy6/uo1k7hzm

Ansøgningsfrist: 19. oktober 2023. Du er meget velkommen til at ringe for en aftale, hvis du gerne vil møde os, inden du søger.

Ansættelse: 1. november 2023 eller efter aftale. Ved ansættelse fremvises straffeattest.
Vil du vide mere, så kontakt en af distriktslederne i Distrikt 2:

Rikke Jensen
Tlf. 21 18 11 37

Gitte Bak
Tlf. 41 86 85 55

Camilla Laub Nielsen
Tlf. 41 86 92 83

I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.

9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Helsingør Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Helsingør Kommune, Klostermosevej 101, 3000 Helsingør

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://portal.signatur.dk/ExtJobs/DefaultHosting/JobApplication.aspx?ClientId=2296&ERId=85355

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5910285

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet