Helsingør Kommune: Pædagog til vuggestueafdelingen i Børnehuset Abildvænget

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Børnehuset Abildvænget har fået ekstra midler, sociale normeringer, og kan derfor opnormere i vores skønne hus.
Vi søger en pædagog 32-34 t/u pr. 1/11 2023 til vuggestueafdelingen – kom og vær med!


Er du pædagog og drømmer du om at sætte din faglighed i spil i nye pædagogiske sammenhænge og ansvarsområder? Er du en skarp organisator der er god til at samarbejde om husets pædagogiske målsætning, så der skabes fælles retning, så er det dig vi søger som pædagog i vuggestueafdelingen i Børnehuset Abildvænget!

Børnehuset Abildvænget danner rammen om en tryg og lærerig hverdag for 48 børnehavebørn og 36 vuggestuebørn. Vi arbejder ud fra en fælles pædagogisk vision, hvor vi brænder for at skabe de bedste rammer for vores børns trivsel, læring og udvikling. Vi er til leg, udeliv, rytmik og kreativitet. Vi er spændte på at høre hvad du brænder for, så dit præg og engagement kan smitte af på både børn og kollegaer.

Vi samarbejder på tværs af huset og med afsæt i børnenes behov, har vi fokus på at skabe de bedste betingelser for det gode udviklende børneliv. Vi arbejder struktureret med henblik på at skabe differentierede læringsmiljøer så alle vores børn oplever sig som aktive og værdifulde deltagere i børnefællesskaber. Vores pædagogiske fundament tager afsæt i det neuropædagogiske perspektiv. Derfor er vi optaget af, at faglighed, arbejdsglæde og engagement i medarbejdergruppen forplanter sig i børn, forældre og kollegaer og er et vigtigt grundelement i et godt pædagogisk læringsmiljø. Vi er bevidste om at følelser og stemninger ”smitter” - børn bliver til det blik der møder dem.

I Børnehaveafdelingen er vi organiseret i tre aldersopdelte stamgrupper (stuer). Derudover huser vi et specialpædagogisk halvdagstilbud ’Spirerne’ med 5 børn. Vuggestueafdelingen består lige nu af 4 stuer. Heraf to ’almindelige’ stuer med 12 børn på hver stue og 2 ’skærmede’ stuer med 6 børn på hver stue (Det skærmede gruppetilbud Månerne).

Vi er 25 engagerede og erfarne medarbejdere der glæder sig til at arbejde sammen med dig!

Vores ønsker til en ny kollega er:

  • At du brænder for at skabe udviklende øjeblikke/samspil med vores børn.
  • Er en teamplayer, som kommer med input ift. den fælles pædagogiske linje i huset/afdelingen og som loyalt samarbejder omkring denne.
  • Har overblik og kan arbejde selvstændigt og struktureret.
  • Er stabil og ansvarsbevidst
  • Har en rolig fremtoning, og bidrager med god energi og godt humør
  • Er åben for at give og modtage kollegial feedback.

Vi kan tilbyde dig en rummelig arbejdsplads, hvor hjertevarme, engagement og faglig integritet er i højsædet. Vi arbejder målrettet på at fremme det gode børneliv hvor vi er sammen om at skabe et trygt, udviklende og inspirerende børnehus, hvor alle, små som store, trives som en del af fællesskabet.
Ansøgningsfristen er d. 22/9 2023. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler løbende. Stillingen er på 32-34 t/u med ønske om opstart d. 1/11 2023.
Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst. I forbindelse med ansættelsesprocessen indhentes der reference, straffe- og børneattest for den ansøger, der påtænkes ansat, og denne indgår i den samlede afsluttende vurdering.

Hvis du er interesseret i stillingen er du velkommen til at kontakte dagtilbudsleder Charlotte Holmblad, på tlf. 25 31 10 95. Vi giver gerne en kop kaffe og en rundvisning, så du kan få en fornemmelse for om du kan se dig som en del af huset.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Vi henviser til, at du søger jobbet via knappen "Send ansøgning" i bunden af stillingsopslaget.

I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.

9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Helsingør Kommune

-Virksomheden tilbyder:

(32-34 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Helsingør Kommune, Abildgårdsvej 39 - 41, 3000 Helsingør

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://portal.signatur.dk/ExtJobs/DefaultHosting/JobApplication.aspx?ClientId=2296&ERId=84870

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5902866

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet