Helsingør Kommune: Projektleder til Klimasekretariatet

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du lyst til at bidrage med en ekstra indsats i Klimasekretariatet

Brænder du for at arbejde med en vigtig klimadagsorden i Danmarks smukkeste kommune?

Så er du måske vores projektleder.

Helsingør Kommune har stor fokus på klima og udfasning af naturgas i kommunen. Realisering af kommunens ambitioner på bl.a. energiområdet kræver en ekstra indsats.

Lige nu har vi særlig fokus på at understøtte lokale borgergrupper i forbindelse med etablering af energifællesskaber, der hvor fjernvarmen ikke når ud. Kommunen arbejder også vedholdende med at inspirere borgerne til at nedsætte energiforbruget ved at energirenovere boligen. Og samtidig har Helsingør Kommune vundet titlen som Europæisk Green Leaf by i 2024. Som projektleder skal du både understøtte borgergrupperne i realiseringen af energifælleskaber, arbejde med at inspirere til energirenovering og være med til at udvikle og understøtte programmet for borgerdrevne fællesskaber i forbindelse med Green Leaf værtsskabet for 2024.

Jobbet
Som projektleder skal du være omdrejningspunkt for dialog, samarbejde og handling.

  • Du skal bidrage til at realisere muligheder og håndtere udfordringer knyttet til etablering af energifællesskaber ved konvertering af varmeforsyning fra olie- og naturgas til fossilfri energiforsyning.
  • Du skal skabe opmærksomhed om energirenoveringsmuligheder hos boligejerne.
  • Du skal skabe netværk, samarbejde og motivation omkring projektet hos borgergrupper, videnspartnere mv.
  • Du skal bidrage til at udvikle og gennemføre koncepter for samarbejde og aktiviteter i forbindelse med værtsskabet for Green Leaf 2024 med særlig fokus på de borgerdrevne fællesskaber.
  • Du skal være indstillet på at mødet med borgerne sker uden for normal arbejdstid og der kan også blive brug for din deltagelse i enkelte EU arrangementer i 2024.
  • Du skal være frisk på mange forskellige opgavetyper varierende fra planlægning og koordinering, dialog og sparring, opsøgende arbejde ifm. nye samarbejder og til helt lavpraktiske opgaver i forbindelse med fysisk afvikling af borgerarrangementer.

Om dig
  • Du har erfaring med at skabe resultater og gennemføre konkrete aktiviteter
  • Du har god faglig indsigt og forståelse for energifællesskaber og -renovering hos boligejere
  • Du er proaktiv og kan holde styr på flere bolde samtidig
  • Du er god til at tænke i løsninger, muligheder og sammenhænge
  • Du har gode kommunikations- og formidlingsevner i både skrift og tale
  • Du er selvkørende og har et godt overblik over, hvem du skal løse opgaverne med
  • Du er opsøgende, god til at skabe relationer, og drives af mødet med nye mennesker
  • Du er udstyret med et højt energiniveau og en god portion humor
  • Du har et godt kendskab til, hvordan forskellige medier kan anvendes til at skabe opmærksomhed og opbakning til dit projekt

Løn- og ansættelsesvilkår
14 måneders projektansættelse i Klimasekretariatet i Helsingør Kommune fra 1. nov. 2023.

Arbejdstiden er 37 timer pr. uge og vi har flextid. Du ansættes efter gældende overenskomst mellem din organisation og Kommunernes Landsforening, og med indplacering på ny løn. For den rette person vil der være mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg.

Arbejdsstedet er Center for By, Land og Vand, der indtil efteråret 2023 er lokaliseret på Prøvestensvej 52, 3000 Helsingør. Herefter flytter vi ind til Rådhuset midt i det gamle Helsingør.

Hvem er vi
Klimasekretariatet beskæftiger sig med klima- og bæredygtighed på tværs af organisationen og i samarbejde med mange forskellige aktører lokalt, nationalt og internationalt. Du kan se et udsnit af de indsatser, som Klimasekretariatet arbejder med under Klima og bæredygtighed på Helsingør Kommunes hjemmeside.

Vi er et lille og dynamisk sekretariat, hvor der pt. er 2 fuldtidsansatte, 2 studenter og én fleksjobber og vi er placeret i Natur, Miljø og Klimaområdet.

Henvendelse
For uddybning af ovenstående kan du kontakte Gitte Larsen, chefkonsulent i Klimasekretariatet, Helsingør Kommune. Tel: 49 28 25 62

Ansøgning
Du søger stillingen via Helsingør kommunes e-rekrutteringssystem på hjemmesiden www.helsingor.dk via knappen ”Søg Jobbet”.

Vi skal have modtaget din ansøgning senest den 19 sept. 2023
Vi forventer at afholde samtaler 26. og evt. 27. september.

I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.

9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Helsingør Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Helsingør Kommune, Prøvestensvej 52, 3000 Helsingør

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://portal.signatur.dk/ExtJobs/DefaultHosting/JobApplication.aspx?ClientId=2296&ERId=84846

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5902318

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet