BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Stillingen er placeret i Udbud og Indkøb. Afdelingen har eget område direkte under centerchefen for Økonomi- og Ejendomme.
Du vil blive en del af en afdeling med 10 medarbejdere med forskellige specialer, og med snitflader til alle afkroge i den kommunale drift. Derudover vil du blive en del af samarbejdet med 10 andre nordsjællandske kommuner på udbudsområdet.
Du vil skulle arbejde tæt sammen med projektledere, ofte arkitekter, ingeniører og bygningskonstruktører, samt med teknikere, der på hver sin måde har behov for juridisk rådgivning og bistand i forbindelse med opstart af byggeprojekter, udførelse og drift. Din juridiske rådgivning skal derfor dække spændet fra udarbejdelse af udbudsmaterialer over til entreprise- og rådgiverkontrakter. Dertil kan komme håndtering af mindre tvister med rådgivere og entreprenører i samarbejde med afdelingens anden entreprisejurist. Endelig vil du være bindeled til projekternes eksterne samarbejdsrelationer, ex. eksterne advokater og andre samarbejdspartnere.
Din profil:
Du er uddannet cand.jur. eller cand.merc.jur. Du har praktisk erfaring med udbudsret, og gerne entreprise- og rådgiverret. Er du nyuddannet ser vi gerne, at du har bestået såvel kursusfaget entrepriseret som udbudsret, men dette er ikke en forudsætning.
Derudover tænker vi, at du er:
- Fleksibel og klar på mange varierede opgaver
- Selvkørende
- Godt humør og løsningsorienteret
- Systematisk og kvalitetsbevidst
Du tilbydes et udfordrende og afvekslende job med en stor grad af selvstændighed i opgaveløsningen. Arbejdsmiljøet er godt og uformelt og præget af, at alle er en del af samme hold. Opgaver løses i fællesskab, og vi værdsætter faglig sparring. Helsingør Kommune lægger stor vægt på, at du får mulighed for både faglig og personlig udvikling. Det er vigtigt for kommunen, at der er en rigtig sund balance mellem privat og arbejdsliv.
Ansøgningsfristen er 03.01.24, men vi gennemgår løbende ansøgninger.
Du er velkommen til at kontakte områdeleder Frederik Dahl-Hansen på mobil 25 31 22 47, hvis du har spørgsmål til stillingen.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Søg stillingen ved brug af knappen ”Søg jobbet”, via Helsingør Kommunes hjemmeside/ Ledige job.
I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.
9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Helsingør Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Center for Økonomi og Ejendomme, Stengade, 3000 Helsingør
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 03-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5957271