Kirkegårdsassistent søges til Helsingør Kirkegård med fokus på udvikling og samarbejde

dato

Til en nyoprettet stilling søges en kirkegårdsassistent til Helsingør Kirkegård.

Vi forventer at du

·        Er uddannet gartner og har erfaring med arbejdet på en kirkegård

·        Har lyst til at deltage i det praktiske arbejde sammen med kollegerne på kirkegården

·        Kan gå forrest med praktisk erfaring og evner for at prioritere og tilrettelægge det daglige arbejde i samarbejde med kollegerne og kirkegårdslederen

·        Har et godt humør, gode samarbejdsevner og lyst til at arbejde med at fremme et godt arbejdsmiljø

·        Er indstillet på at deltage i vagtordninger i weekenden (fx begravelser og snevagt)

·        Har gyldigt kørekort til personbil

Vi kan tilbyde

·        En fuldtidsstilling på 37 t./uge

·        Flex-tid, gode arbejdsforhold og dygtige kolleger

·        Et spændende og selvstændigt arbejde hvor du, i samarbejde med kirkegårdslederen, kan være med til at præge arbejdspladsen og din egen stilling

·        En spændende kirkegård i fortsat udvikling

Løn- og ansættelsesforhold

Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Centralorganisationen af 2010 (CO10) for kirkegårdsledere, store administrationschefer og kirkegårdsassistenter m.fl. under CO10’s forhandlingsområde.

Stillingen er indplaceret i løngruppe 1, hvor årslønnen udgør 402.843 kr. (nutidsbeløb). Der ydes et pensionsbidrag på 18,4%.

Herudover kan forhandles kvalifikations- /funktionstillæg. Aftale om løn og kvalifikations-/funktionstillæg indgås mellem kirkegårdens bestyrelse  og Foreningen af Danske Kirkegårdsledere.

De første 3 måneder er prøvetid.

 

Om kirkegården

Helsingør Kirkegård er fælles kirkegård for de 4 bykirker i Helsingør og arealet er på ca. 7 hektar, hvoraf ca. halvdelen er i brug. I øjeblikket arbejdes på en ny udviklingsplan for kirkegården. Der foretages ca. 280 urnenedsættelser og 15 - 20 kistebegravelser pr. år.

På kirkegården er der kapel med kapelsal, hvorfra der afvikles ca. 260 begravelseshandlinger pr. år.

Helsingør Kirkegård har en driftsaftale med Hornbæk sogn, om varetagelsen af kirkegårdsdriften i Hornbæk.

Derudover udføres arbejde på andre kirkearealer i Helsingør Provsti.

Der er ansat en kirkegårdsleder, 2 kontormedarbejdere, 1 rengøringsassistent og 12 gartnere/gartneriarbejdere, hvoraf de 2 er fast tilknyttet kirkegårdene i Hornbæk.

Du kan læse mere om Helsingør Kirkegård på www.helsingorkirkegaard.dk

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Kirkegårdsleder Lene Halkjær Jensen, tlf. 26 24 72 28.

Skriftlig ansøgning sendes til lhj@helkgd.dk

Ansøgningsfrist er den 8. marts 2026

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Helsingør Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

HELSINGØR KIRKEGÅRD, Møllebakken, 3000 Helsingør

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 08-03-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/44424694-9e66-43b4-88e2-0ec0e4b23c4c

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet