En stilling som kirketjener ved Helsingør Domkirke, Skt. Olai Sogn er ledig pr. 1. december 2025.
Arbejdstiden er i gennemsnit 37 timer ugentligt, og du skal forvente at arbejde på søn- og helligdage og i aftentimer. Kirketjenerne supplerer hinanden og afløser hinanden under sygdom, ferie og fridage. Du vil desuden indgå i tæt et samarbejde med kirkens øvrige medarbejdere.
Kirketjeneren skal ansvarsfuldt varetage følgende opgaver:
- Rengøring og vedligeholdelse af kirken og Domkirkens Hus. 
- Engageret medvirken ved gudstjenester, kirkelige handlinger, koncerter og øvrige begivenheder, der arrangeres i kirkens regi. 
- Opsyn i kirken i åbningstiden og pedelfunktion i Domkirkens Hus. 
- Klargøring, indkøb, anretning og efterfølgende oprydning og rengøring i forbindelse med kulturelle arrangementer og møder. 
- Vedligehold i mindre omfang af udendørs arealer, samt en mindre have. 
Skt. Olai Sogn har knap 10.000 indbyggere, 2 kordegne, 3 kirketjenere, 2 organister og 1 kantor, og ikke mindst 4 præster. Sognet er kendetegnet ved at vi er Domkirke og dermed både har traditionelle kirkelige handlinger, men også opgaver med stiftet og biskoppen, som fx Landemode. Som Domkirke har vi desuden besøg af mange turister og vi ønsker at have en tydelig kirkemusikprofil med mange koncerter.
Med andre ord kommer mange forskellige mennesker forbi kirken året rundt som vi møder og betjener med åbenhed og venlighed. Vi ønsker du kan indgå i et tæt samarbejdet med kirkens øvrige ansatte i løsningen af de mange opgaver.
Vi forventer, at du:
- er fortrolig med den danske folkekirke 
- kan arbejde selvstændigt og i et godt samarbejde med kirkens øvrige ansatte 
- deltager i ugentlige personalemøder og engagerer dig i Domkirkens hverdag 
- er imødekommende over for alle slags mennesker 
- er god til at gøre rent og holde ryddeligt, da vi lægger vægt på pæne og renholdte lokaler og kirke 
- kan bevare overblikket på en arbejdsplads med mange forskellige opgaver og kollegaer 
- er ansvarsbevidst og fleksibel 
Ansættelse sker ved Skt. Olai Sogns Menighedsråd beliggende i Domkirkens Hus, Sct. Olaigade 51-53.
Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO-S) og Organisationsaftalen for kirkefunktionærer med kerneopgaver som kirketjener eller graver indgået mellem Kirkeministeriet og Danmarks Kirketjenerforening og det tilhørende protokollat for kirketjenere. Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.
Nuværende tjenestemandsansatte kirketjenere har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.
Det er en betingelse, at den obligatoriske 5 ugers uddannelse for kirketjenere gennemføres indenfor 2 år efter ansættelsens start. 
Årslønnen aftales som intervalløn på løntrin 1: 318.527,13 kr. – 401.109,35 kr. Med et gennemsnit på 359.818,24 kr. Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Danmarks Kirketjenerforening.
Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør pt. 29.354,46 kr. årligt, samt et mindre OK18-tillæg på 1.374,04 kr. årligt.
Der medfølger pension på højst 15% (afh. af tidligere pensionsalder).
Løn, herunder også OK tillæg samt rådighedstillæg, kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.
Ansøgning med relevante bilag stiles til menighedsrådet og sendes til 7437fortrolig@sogn.dk, senest fredag d. 14. november 2025. Ansættelsessamtaler forventes afholdt tirsdag og torsdag i uge 48. Der vil blive indhentet referencer, samt børneattest.
Nærmere oplysninger kan indhentes hos kontaktperson Merete Svalgaard Knuhtsen tlf. 53570211 eller hos kirketjener Laura Aare Møller tlf. 71203120
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Helsingør Kommune
-Virksomheden tilbyder:
skiftende arbejdstid
-Arbejdsgiver:
HELSINGØR DOMSOGN, Sct Olai Gade, 3000 Helsingør
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 14-11-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/9004c9bb-ed7e-4774-8804-d209c99a40cf
 
               
             
                 
                 
                 
                